Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 12. maj 2022 –
Kommissionen mod Bulgarien (Grænseværdier – SO2)
(Sag C-730/19) ( 1 )
»Traktatbrud – miljø – direktiv 2008/50/EF – luftkvalitet – artikel 13, stk. 1, og bilag XI – systematisk og vedvarende overskridelse af grænseværdierne for svovldioxid (SO2) i zone BG 0006 (syd-øst) i Bulgarien – artikel 23, stk. 1, og bilag XV – »kortest mulig« overskridelsesperiode – egnede foranstaltninger«
|
1. |
Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure – tilpasning som følge af en ændring af EU-retten – lovlighed – betingelser (Art. 258 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50, art. 13, stk. 1, og bilag XI; Rådets direktiv 1999/30, art. 3 og bilag I) (jf. præmis 60) |
|
2. |
Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure – hensyntagen til faktiske omstændigheder, der ligger efter fremsættelsen af den begrundede udtalelse – betingelser – faktiske omstændigheder, der er af samme art, og som udgør en og samme adfærd som de oprindeligt omhandlede (Art. 258 TEUF) (jf. præmis 61) |
|
3. |
Miljø – luftforurening – luftkvalitet – direktiv 2008/50 – grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed – systematisk og vedvarende overskridelse – undladelse (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50, art. 13, stk. 1, og bilag XI) (jf. præmis 62-71 og 76 samt domskonkl. 1) |
|
4. |
Miljø – luftforurening – luftkvalitet – direktiv 2008/50 – grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed – svovldioxid – overskridelse – kriterier for vurdering – overskridelse af en grænseværdi målt på et isoleret prøvetagningssted – lovlighed (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50, art. 13, stk. 1, art. 23, stk. 1, og bilag XI) (jf. præmis 72) |
|
5. |
Traktatbrudssøgsmål – objektiv karakter – traktatbruddets oprindelse – ingen betydning (Art. 258 TEUF) (jf. præmis 77) |
|
6. |
Miljø – luftforurening – luftkvalitet – direktiv 2008/50 – grænseværdier med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed – svovldioxid – overskridelse – følger – medlemsstaten forpligtet til at opstille en plan for at afhjælpe disse – manglende rettidig vedtagelse af passende og effektive foranstaltninger, der sikrer den kortest mulige overskridelsesperiode – undladelse (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50, art. 13, stk. 1, art. 23, stk. 1, og bilag XI og XV) (jf. præmis 128-142 og domskonkl. 1) |
|
7. |
Miljø – luftforurening – luftkvalitet – direktiv 2008/50 – overskridelse af luftkvalitetsgrænseværdierne – forpligtelse til at opstille en plan med henblik på at afhjælpe disse – frist – fastsættelse af en uforholdsmæssig lang periode – ulovlighed – undladelse (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50, art. 23, stk. 1) (jf. præmis 145-147) |
Konklusion
|
1) |
Republikken Bulgarien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa, sammenholdt med bilag XI til dette direktiv, idet den for så vidt angår zone BG 0006 (syd-øst) ikke har sikret dels, at timegrænseværdien for svovldioxid (SO2) ikke systematisk og vedvarende blev overskredet fra 2007 til og med 2018, dels at den daglige grænseværdi for det pågældende forurenede stof ikke systematisk og vedvarende blev overskredet fra 2007 til og med 2018, med undtagelse af 2010 og 2012, og tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dette direktivs artikel 23, stk. 1, sammenholdt med del A i bilag XV hertil, idet den ikke fra den 11. juni 2010 har vedtaget egnede foranstaltninger til at sikre overholdelsen af grænseværdierne for SO2 i denne zone og navnligt ikke har sikret, at luftkvalitetsplanerne omfatter egnede foranstaltninger, så perioden med overskridelse af disse grænseværdier bliver kortest mulig. |
|
2) |
Republikken Bulgarien betaler sagsomkostningerne. |
( 1 ) – EUT C 399 af 25.11.2019.