–

den litauiske regering ved V. Kazlauskaitė-Švenčionienė og R. Butvydytė, som befuldmægtigede,

–

den spanske regering ved M.J. Ruiz Sánchez, som befuldmægtiget,

–

den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,

–

den portugisiske regering ved P. Barros da Costa, A. Homem, L. Inez Fernandes og N. Vitorino, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved J. Jokubauskaitė og C. Perrin, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2, stk. 2, og artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og ‑satserne for forarbejdet tobak (EUT 2011, L 176, s. 24), samt visse bestemmelser i den kombinerede nomenklatur (herefter »KN«), der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 af 27. september 2011 (EUT 2011, L 282, s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 af 9. oktober 2012 (EUT 2012, L 304, s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1001/2013 af 4. oktober 2013 (EUT 2013, L 290, s. 1) og ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1101/2014 af 16. oktober 2014 (EUT 2014, L 312, s. 1).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem »Skonis ir kvapas« UAB og Muitinės departamentas prie Finansų ministerijos (tolddepartementet under finansministeriet, Litauen) vedrørende sidstnævntes afgørelse om at pålægge Skonis ir kvapas, dels en efteropkrævning på 1308750,28 EUR i punktafgifter og 274837,74 EUR i importmerværdiafgift (moms) på vandpibetobak indført og bragt i omsætning i perioden 2012-2015, dels en bøde på 158359 EUR.

3

Anden betragtning til direktiv 2011/64 har følgende ordlyd:

»[Den Europæiske Unions] afgiftslovgivning for så vidt angår tobaksvarer skal sikre et velfungerende indre marked og samtidig et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, jf. artikel 168 [TEUF], og under hensyntagen til at tobaksvarer kan forårsage alvorlige sundhedsskader, og at Unionen er part i Verdenssundhedsorganisationens rammekonvention om tobakskontrol. Der bør tages højde for situationen for hver af de forskellige sorter forarbejdet tobak.«

4

Direktivets artikel 2, stk. 1 og 2, bestemmer:

»1.   I dette direktiv forstås ved forarbejdet tobak:

2.   Produkter, som helt eller delvis består af andre stoffer end tobak, men som opfylder de øvrige kriterier i artikel 3 eller artikel 5, stk. 1, ligestilles med cigaretter og røgtobak.

Uanset første afsnit betragtes produkter uden indhold af tobak ikke som forarbejdet tobak, hvis de udelukkende benyttes til medicinske formål.«

5

Nævnte direktivs artikel 5, stk. 1, har følgende ordlyd:

»I dette direktiv forstås ved røgtobak:

6

Artikel 3, stk. 27, i Lietuvos Respublikos akcizų įstatymas (den litauiske lov om punktafgifter) af 30. oktober 2001 (Žin., 2001, nr. 98-3482) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »punktafgiftsloven«), bestemmer:

»Følgende varer betragtes som »røgtobak«:

7

Denne lovs artikel 3, stk. 35, bestemmer følgende:

»Produkter, som delvist består af andre stoffer end tobak, men som opfylder de øvrige kriterier i [kvalificeringen som cigar eller cigarillo], ligestilles med cigaretter og cigarillos.«

8

Nævnte lovs artikel 3, stk. 36, præciserer:

»Produkter, som helt eller delvis består af tobakserstatninger, men som opfylder de øvrige kriterier i [punktafgiftslovens artikel 3, stk. 27], ligestilles […] med røgtobak. Disse bestemmelser finder ikke anvendelse på produkter til medicinsk brug uden indhold af tobak.«

9

Punktafgiftslovens artikel 31, stk. 2, fastsætter:

»Røgtobak er punktafgiftspligtigt efter en sats på 54,16 EUR pr. kg produkt.«

10

Skonis ir kvapas er et selskab med hjemsted i Litauen, som bl.a. udøver virksomhed med detailsalg af forskellige tobaksvarer.

11

I dette øjemed importerede dette selskab i perioden 2012-2015 vandpibetobak til Litauen i pakninger på 50 eller 250 g og bestående af flere stoffer, nemlig tobak (op til 24%), sukkeropløsning (47%), glycerin (27%), aromastoffer (2%) og konserveringsmiddel (mindre end 1 g pr. kg).

12

I angivelserne fra sagsøgeren i hovedsagen blev denne tobak i henhold til den KN, som var gældende på dette tidspunkt, tariferet under kode 2403110000 som »vandpibetobak« og under den nationale tillægskode X203 som »røgtobak, der er punktafgiftspligtigt til den sats, der er fastsat i punktafgiftslovens artikel 31, stk. 2«.

13

Vilniaus teritorinė muitinė (det regionale toldkontor i Vilnius, Litauen) (herefter »det regionale toldkontor«) foretog en kontrol af de elektroniske importangivelser, som sagsøgeren i hovedsagen havde indgivet, og konstaterede, at nettovægten af den angivne vandpibetobak hverken var i overensstemmelse med fakturaoplysningerne eller med oplysningerne på følgesedlerne. Sagsøgeren i hovedsagen havde nemlig ikke angivet den samlede nettovægt af den importerede vandpibetobak, men alene den vægt, der var indeholdt heri, dvs. vægten af et af vandpibetobakkens indholdsstoffer.

14

Det regionale toldkontor var af den opfattelse, at hele den i hovedsagen omhandlede vandpibetobak skulle anses for punktafgiftspligtig røgtobak, og ikke kun den tobak, som var indeholdt heri. I skatte- og afgiftskontrolrapporten foretog det regionale toldkontor følgelig en efteropkrævning af punktafgifter, som sagsøgeren i hovedsagen skyldte, svarende til 1308750,28 EUR og af moms ved indførsel svarende til 274837,74 EUR. Det regionale toldkontor pålagde desuden selskabet betaling af morarenter på 512513 EUR vedrørende punktafgifter og 43532 EUR vedrørende moms samt en bøde på 158359 EUR.

15

Sagsøgeren i hovedsagen bestred denne skatte- og afgiftskontrolrapport ved at indgive klage til tolddepartementet under finansministeriet, som ved afgørelse af 14. november 2017 opretholdt nævnte rapport og ikke gav sagsøgeren i hovedsagen medhold i kravet om nedsættelse af morarenterne og bøden.

16

Sagsøgeren i hovedsagen påklagede denne afgørelse til Mokestinių ginčų komisija prie Lietuvos Respublikos vyriausybės (Republikken Litauens regerings udvalg for skattetvister). Dette udvalg opretholdt det punktafgiftsbeløb og det momsbeløb, som fremgik af skatte- og afgiftsrapporten, men gav sagsøgeren en nedsættelse af morarenterne.

17

Denne afgørelse samt afgørelserne fra det regionale toldkontor og tolddepartementet under finansministeriet var genstand for et søgsmål ved Vilniaus apygardos administracinis teismas (regional domstol i forvaltningsretlige sager, Litauen), som ved dom af 7. juni 2018 stadfæstede disse afgørelser. Sagsøgeren i hovedsagen har iværksat appel til prøvelse af den nævnte dom ved den forelæggende ret, Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauens øverste forvaltningsdomstol).

18

Den forelæggende ret har for det første anført, at den skal afgøre, om artikel 2, stk. 2, i direktiv 2011/64 skal fortolkes således, at vandpibetobak som den i hovedsagen omhandlede, der består af op til 24% tobak og andre stoffer som sukkeropløsning, glycerin, aromastoffer og konserveringsmiddel, skal kvalificeres som »produkt, som delvis består af andre stoffer end tobak« i denne bestemmelses forstand.

19

Den har for det andet præciseret, at det påhviler den at afgøre, om en blanding, når den tobak, der er indeholdt i denne blanding, som er beregnet til rygning såsom vandpibetobak, opfylder kriterierne i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/64, i sin helhed og uanset indholdet af andre stoffer deri, skal anses for røgtobak.

20

Den forelæggende ret er for det tredje af den opfattelse, at såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, skal den afgøre spørgsmålet om, hvorvidt det for kvalificeringen af den i hovedsagen omhandlede vandpibetobak som røgtobak med henblik på pålæggelse af punktafgift heraf skal prøves, om dette produkt, der er fremstillet ved at blande fintskåret tobak med andre flydende og almindeligvis fine stoffer, opfylder betingelsen i artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/64.

21

For det fjerde har den forelæggende ret anført, at såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, og det første og det tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal det afgøres, om bestemmelserne i KN vedrørende pos. 2403 skal fortolkes således, at bestanddele i vandpibetobak såsom sukkeropløsning, aromastoffer og glycerin ikke skal behandles som »tobakserstatninger«.

22

På denne baggrund har Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauens øverste forvaltningsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

23

Med sit første og andet spørgsmål, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 2 og 5 i direktiv 2011/64 skal fortolkes således, at vandpibetobak, der består af op til 24% tobak og andre stoffer som sukkeropløsning, glycerin, aromastoffer og konserveringsmiddel, skal kvalificeres som »produkt, som delvis består af andre stoffer end tobak« i disse bestemmelsers forstand og følgelig i sin helhed og uanset indholdet af andre stoffer deri skal anses for røgtobak, som er underlagt punktafgift på tobak.

24

I denne henseende og indledningsvis skal det bemærkes, at bestemmelserne i direktiv 2011/64 ikke udtrykkeligt nævner vandpibetobak.

25

Med henblik på dets anvendelse definerer dette direktivs artikel 2, stk. 1, imidlertid begrebet »forarbejdet tobak« og opdeler forarbejdet tobak, der er genstand for harmoniseringen i henhold til direktivet, i tre kategorier, hvoraf den første vedrører cigaretter, den anden cigarer og cigarillos og den tredje røgtobak. De produkter, der er omfattet af hver af disse kategorier, er defineret i artikel 3-5 i direktiv 2011/64 afhængigt af deres specifikke kendetegn.

26

Dette direktivs artikel 2, stk. 2, ligestiller desuden produkter, som helt eller delvis består af andre stoffer end tobak, men som opfylder de øvrige kriterier i artikel 3 eller artikel 5, stk. 1, med cigaretter og røgtobak. Endvidere definerer denne bestemmelse begrebet »røgtobak«.

27

Hvad for det første angår fortolkningen af artikel 2, stk. 2, i direktiv 2011/64 og begrebet »produkter, som delvis består af andre stoffer end tobak« i denne bestemmelses forstand, bemærkes, at for at sikre en ensartet anvendelse skal de begreber, der anvendes i direktiv 2011/64, ifølge Domstolens praksis fortolkes uafhængigt ud fra ordlyden af de omhandlede bestemmelser samt direktivets opbygning og formål (dom af 11.4.2019, Skonis ir kvapas, C-638/17, EU:C:2019:316, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

28

Med hensyn til ordlyden af artikel 2, stk. 2, i direktiv 2011/64 har EU-lovgiver ikke præciseret arten af de andre stoffer end tobak som omhandlet i denne bestemmelse, således at begrebet »produkter, som delvis består af andre stoffer end tobak« hverken udelukker noget stof, der kan blandes med tobakken, eller kræver, at denne tobak blandes med bestemte stoffer.

29

Med hensyn til opbygningen af artikel 2, stk. 2, i direktiv 2011/64 skal det fremhæves, at denne bestemmelses første afsnit har til formål at opstille en hovedregel, hvorefter produkter, som, selv om de udelukkende eller delvis består af andre substanser end tobak, dog sidestilles med cigaretter og røgtobak, fordi de opfylder de øvrige kriterier for cigaretter og røgtobak, der er opstillet i nævnte direktivs artikel 3 og artikel 5, stk. 1. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2011/64 er det kun produkter, som for det første ikke indeholder tobak, og som for det andet udelukkende benyttes til medicinske formål, der falder uden for denne hovedregel (jf. analogt dom af 30.3.2006, Smits-Koolhoven, C-495/04, EU:C:2006:218, præmis 18).

30

Heraf følger, at et produkt kan omfattes af anvendelsesområdet for dette direktiv og være underlagt punktafgift på tobak, uden dog udelukkende at bestå af tobak.

31

Med hensyn til formålene med direktiv 2011/64 har dette direktiv, således som det fremgår af dets artikel 1, til formål at fastsætte de almindelige principper for harmoniseringen af strukturen og satserne for de punktafgifter, som medlemsstaterne pålægger forarbejdet tobak. Direktiv 2011/64 henhører derfor under Unionens afgiftslovgivning, der finder anvendelse på tobaksvarer, og som i henhold til anden betragtning til direktivet har til formål at sikre et velfungerende indre marked og samtidig et højt sundhedsbeskyttelsesniveau (jf. i denne retning dom af 9.10.2014, Yesmoke Tobacco, C-428/13, EU:C:2014:2263, præmis 23, 35 og 36, og af 6.4.2017, Eko-Tabak, C-638/15, EU:C:2017:277, præmis 17).

32

For dels at sikre et velfungerende indre marked og neutrale konkurrencevilkår i tobakssektoren, dels et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed, skal alle tobaksvarer, der kan ryges, imidlertid ligestilles med cigaretter og røgtobak. Disse produkter konkurrerer nemlig med cigaretter og røgtobak og kan omfattes af sundhedsbeskyttelsespolitikken på området inden for tobakskontrol.

33

I medfør af artikel 2, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT 2014, L 127, s. 1) anses vandpibetobak i øvrigt for at være røgtobak.

34

For så vidt som opvarmningen og forbrændingen af alle de stoffer, som vandpibetobak som den i hovedsagen omhandlede består af, ifølge de sagsakter, som Domstolen råder over, skaber en røg, der inhaleres, finder en sådan kvalificering anvendelse på denne vandpibetobak.

35

Heraf følger, at begrebet »produkt, som delvis består af andre stoffer end tobak« som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2011/64 skal fortolkes således, at det omfatter vandpibetobak som den i hovedsagen omhandlede, der består af tobak, sukkeropløsning, glycerin, aromastoffer og et konserveringsmiddel.

36

Hvad for det andet angår fortolkningen af artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/64 skal det fremhæves, at ordlyden af denne bestemmelse med henblik på kvalificeringen af »røgtobak«, indeholder et krav om opfyldelse af to kumulative betingelser, nemlig dels, at tobakken er skåret, revet, spundet eller udpresset i plader, dels at den kan ryges uden yderligere industriel forarbejdning.

37

Med hensyn til den første betingelse synes det at fremgå af de sagsakter, som Domstolen råder over, at vandpibetobak som den i hovedsagen omhandlede er tobak, der er skåret, revet, spundet eller udpresset i plader, hvilket det imidlertid tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

38

Med hensyn til den anden betingelse kan vandpibetobak som den i hovedsagen omhandlede ryges uden yderligere industriel forarbejdning.

39

Det skal i denne henseende bemærkes, at Domstolen allerede har præciseret, at en industriel forarbejdning ikke omfatter en simpel behandling, med hvilken det tilsigtes at gøre det muligt at kunne ryge en ikke-færdig tobaksvare, og at en industriel forarbejdning derimod tager sigte på den sædvanligvis storstilede forarbejdning af råstoffer til materielle varer i henhold til en standardiseret proces (dom af 6.4.2017, Eko-Tabak, C-638/15, EU:C:2017:277, præmis 30-32).

40

Vandpibetobak er imidlertid et produkt, der for at kunne ryges ikke kræver nogen forarbejdning af råstoffer til materielle varer i henhold til en standardiseret proces.

41

Vandpibetobak som den i hovedsagen omhandlede kan således opfylde de to kumulative betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/64, og som skal være opfyldt for kvalificeringen som »røgtobak«.

42

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt vandpibetobak som den i hovedsagen omhandlede i sin helhed og uanset de stoffer, som den ud over tobak består af, skal anses for at være røgtobak, skal det fremhæves, at direktiv 2011/64, således som Europa-Kommissionen og den portugisiske regering med rette har gjort gældende, i deres helhed ligestiller produkter, som delvis består af andre stoffer end tobak, med røgtobak, uden at sondre mellem disse forskellige stoffer og uden alene at gøre det tobak, der er indeholdt i disse produkter, afgiftspligtigt.

43

Det fremgår således af dette direktivs artikel 7-12, at punktafgiften på cigaretter ikke fastlægges uden hensyntagen til de stoffer og andre elementer end tobak, som cigaretterne består af.

44

Tilsvarende har EU-lovgiver på ingen måde for så vidt angår andre former for forarbejdet tobak end de cigaretter, der er omhandlet i artikel 13 og 14 i direktiv 2011/64, bestemt at udelukke vægten af andre stoffer end tobak fra afgiften på disse produkter.

45

Endelig opvarmes og ryges samtlige de stoffer, som vandpibetobak består af, som bestanddele af ét og samme produkt. Følgelig skal et sådant produkt – med henblik på direktiv 2011/64 – i sin helhed anses for røgtobak og som sådant være underlagt punktafgift på tobak.

46

Det følger heraf, at artikel 5, stk. 1, i direktiv 2011/64 skal fortolkes således, at når den tobak, der er indeholdt i en blanding, som er beregnet til rygning såsom vandpibetobak, opfylder de kriterier, der er opstillet i denne bestemmelse, skal denne blanding i sin helhed og uanset indholdet af andre stoffer deri anses for røgtobak.

47

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første og det andet spørgsmål besvares med, at artikel 2 og 5 i direktiv 2011/64 skal fortolkes således, at vandpibetobak, der består af op til 24% tobak og andre stoffer som sukkeropløsning, glycerin, aromastoffer og konserveringsmiddel, skal kvalificeres som »produkt, som delvis består af andre stoffer end tobak« i disse bestemmelsers forstand og følgelig i sin helhed og uanset indholdet af andre stoffer deri anses for røgtobak, som er underlagt punktafgift på tobak.

48

Henset til besvarelsen af det første og det andet spørgsmål er det ufornødent at besvare det tredje og det fjerde spørgsmål.

49

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

Artikel 2 og 5 i Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og ‑satserne for forarbejdet tobak skal fortolkes således, at vandpibetobak, der består af op til 24% tobak og andre stoffer som sukkeropløsning, glycerin, aromastoffer og konserveringsmiddel, skal kvalificeres som »produkt, som delvis består af andre stoffer end tobak« i disse bestemmelsers forstand og følgelig i sin helhed og uanset indholdet af andre stoffer deri anses for røgtobak, som er underlagt punktafgift på tobak.