Sag C-470/19

Friends of the Irish Environment Ltd

mod

Commissioner for Environmental Information

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (ret i første instans, Irland))

Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. april 2021

»Præjudiciel forelæggelse – Århuskonventionen – direktiv 2003/4/EF – ret til aktindsigt i miljøoplysninger, der er i offentlige myndigheders besiddelse – artikel 2, nr. 2) – begrebet »offentlige myndigheder« – organer eller institutioner, der udøver dømmende myndighed – oplysninger, der er indeholdt i sagsakterne i en afsluttet retssag«

Miljø – ret til adgang til oplysninger – direktiv 2003/4 – offentlig myndighed – begreb – retter og de fysiske eller juridiske personer, som er underlagt disses kontrol, og som har tæt forbindelse til disse retter – ikke omfattet – virkning – ingen forpligtelse til at give adgang til miljøoplysninger, der er indeholdt i sagsakter i retssager

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4, art. 2, nr. 2)]

(jf. præmis 25-40, 43 og 44 samt domskonkl.)

Resumé

I 2016 indgav den ikke-statslige organisation Friends of the Irish Environment til Courts Service of Ireland (de irske domstoles tjenester) en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger, der var indeholdt i sagsakterne i en retssag, som vedrørte anfægtelsen af en byggetilladelse, der var udstedt med henblik på opførelse af vindmøller i County Cork (Irland). Denne anmodning, der blev indgivet i henhold til Århuskonventionen ( 1 ) og direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger ( 2 ), vedrørte visse sagsakter og de endelige kendelser, hvorved retssagen blev afsluttet.

Courts Service of Ireland meddelte afslag på anmodningen om aktindsigt med den begrundelse, at det i henhold til irsk ret ikke er muligt at få adgang til miljøoplysninger, der indgår som led i en retssag. Efter at have modtaget en klage over afgørelsen om afslag på aktindsigt bekræftede Commissioner for Environmental Information (kommissæren for miljøoplysninger, Irland) denne afgørelse, idet denne fandt dels, at Courts Service of Ireland var i besiddelse af de sagsakter, der var genstand for anmodningen, i sin egenskab af dømmende myndighed på vegne af retsvæsenet, dels, at Courts Service of Ireland ved udøvelsen af denne myndighed ikke udgjorde en »offentlig myndighed« som omhandlet i irsk ret. Den nationale lovgivning, der gennemfører direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger, udelukker nemlig de organer, der udøver dømmende myndighed, fra definitionen af offentlige myndigheder og gør således brug af den mulighed, som direktivet giver medlemsstaterne i denne henseende ( 3 ).

Organisationen anlagde ved High Court (ret i første instans, Irland) sag til prøvelse af den af kommissæren for miljøoplysninger trufne afgørelse. I forbindelse med søgsmålet gjorde organisationen gældende, at den undtagelse fra retten til aktindsigt, som medlemsstaterne kan fastsætte med hensyn til de organer, der udøver dømmende myndighed, ikke finder anvendelse på sagsakter i afsluttede retssager.

Eftersom High Court (ret i første instans) var i tvivl om rækkevidden af muligheden for at udelukke de organer eller institutioner, der udøver dømmende myndighed ( 4 ), fra begrebet »offentlige myndigheder«, besluttede den at forelægge Domstolen et spørgsmål herom.

Domstolens bemærkninger

Indledningsvis bemærkede Domstolen, at direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger har til formål at sikre borgerne adgang til miljøoplysninger, som de offentlige myndigheder i medlemsstaterne er i besiddelse af. Dette direktiv giver imidlertid medlemsstaterne mulighed for at udelukke offentlige myndigheder, når de »udøver dømmende myndighed«, fra direktivets anvendelsesområde. Denne undtagelsesmulighed vedrører kun de organer eller institutioner, der opfylder definitionen af begrebet »offentlige myndigheder« i dette direktiv.

Domstolen undersøgte derfor i første omgang, om retterne og de fysiske eller juridiske personer, som er underlagt disses kontrol, udgør »offentlige myndigheder« som omhandlet i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger og dermed er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

I denne henseende fandt Domstolen først, at henvisningen til »offentlige myndigheder« i Århuskonventionen og i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger ikke omfatter retslige myndigheder, navnlig retterne, men kun de administrative myndigheder i medlemsstaterne, idet det er dem, der sædvanligvis foranlediges til at opbevare miljøoplysningerne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. Retterne er nemlig ikke omfattet af nogen af de kategorier af organer, der er nævnt i direktivets definition af »offentlige myndigheder«. Domstolen fandt nærmere bestemt, at retterne ikke henhører under nogen af de kategorier af offentlige myndigheder, der er nævnt i direktivet, eftersom de hverken er en del af den statslige eller anden offentlige forvaltning, der er omhandlet i direktivet, eller de fysiske eller juridiske personer, der udøver offentlige administrative funktioner i relation til miljøet, idet denne kategori kun omfatter de fysiske eller juridiske personer, som henhører under eller bidrager til udøvelsen af den udøvende magt. Retterne indgår derfor a fortiori ikke blandt de personer eller organer, der er underlagt kontrol af et organ eller en institution, som er omfattet af en disse kategorier.

Domstolen bemærkede i øvrigt, at selv om EU-lovgiver med vedtagelsen af direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger har haft til hensigt at lette borgernes adgang til de miljøoplysninger, som er i de administrative myndigheders besiddelse, og borgernes deltagelse i den administrative beslutningsproces på området, har EU-lovgiver ikke haft til hensigt at fremme offentlighedens adgang til oplysninger og dens deltagelse i beslutningsprocessen på det retslige område. EU-lovgiver har derimod taget hensyn til de forskellige nationale regler om adgang til oplysninger, der er indeholdt i sagsakter i retssager, idet den har fastsat, at medlemsstaterne har mulighed for at udelukke de organer eller institutioner, som i lighed med visse uafhængige administrative myndigheder i enkelte tilfælde kan have behov for at udøve dømmende myndighed uden selv at have karakter af en domstol, fra anvendelsesområdet for retten til aktindsigt i disse oplysninger. EU-lovgiver har ligeledes fastsat, at medlemsstaterne har mulighed for at fravige princippet om borgernes adgang til miljøoplysninger, hvis offentliggørelse af disse oplysninger kan have en ugunstig indvirkning på retssagers behandling ved domstolene, en persons mulighed for at få en retfærdig rettergang eller offentlige myndigheders mulighed for efterforskning af strafferetlig eller disciplinær art ( 5 ).

På den baggrund fastslog Domstolen, at retterne og de fysiske eller juridiske personer, der er underlagt disses kontrol, ikke udgør »offentlige myndigheder« i direktivets forstand. De er derfor ikke omfattet af det nævnte direktivs anvendelsesområde og er følgelig ikke genstand for den i dette direktiv fastsatte forpligtelse til at give offentligheden adgang til de miljøoplysninger, som de er i besiddelse af. Under disse omstændigheder tilkommer det alene medlemsstaterne i givet fald at fastsætte en ret for offentligheden til adgang til de oplysninger, der er indeholdt i sagsakter i retssager, og at fastsætte de nærmere bestemmelser for udøvelse af denne ret.

I det foreliggende tilfælde bemærkede Domstolen, at det af oplysningerne i de sagsakter, som den rådede over, fremgik, at Courts Service of Ireland varetager opbevaring, arkivering og administration af sagsakter i retssager på vegne af den pågældende ret og under dennes kontrol. Domstolen bemærkede, at det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om dette organ som følge af, at det har en tæt forbindelse til de irske retter, der fører kontrol med organet, i lighed med disse retter skal anses for at udgøre en retslig myndighed, hvilket indebærer, at det ikke er omfattet af det nævnte direktivs anvendelsesområde.

( 1 ) – Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, undertegnet i Århus den 25.6.1998 og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17.2.2005 (EUT 2005, L 124, s. 1).

( 2 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28.1.2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT 2003, L 41, s. 26).

( 3 ) – Artikel 2, nr. 2), andet afsnit, første punktum, i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger.

( 4 ) – Artikel 2, nr. 2), i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger.

( 5 ) – Artikel 4, stk. 2, litra c), i direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger.