1.

Med denne præjudicielle forelæggelse ønskes en fortolkning af artikel 19 i forordning (EF) nr. 1223/2009 ( 2 ) om mærkning af kosmetiske produkter.

2.

Det drejer sig nærmere bestemt om to omtvistede spørgsmål:

3.

Domstolen har indtil nu haft lejlighed til at tage stilling ( 3 ) til andre artikler i forordning nr. 1223/2009, men ikke til de specifikke krav i denne forordnings artikel 19, stk. 1 og 2, medmindre jeg tager fejl.

4.

Forordning nr. 1223/2009 er en omarbejdning af de direktiver, der indtil da regulerede området ( 4 ). Retspraksis om de regler for mærkning, som disse direktiver indeholdt ( 5 ), giver nyttige ledetråde med henblik på besvarelsen af denne anmodning om præjudiciel afgørelse.

5.

Artikel 1 (»anvendelsesområde og formål«) bestemmer:

»Ved denne forordning indføres der regler for alle kosmetiske produkter, som gøres tilgængelige på markedet, med det formål at sikre et velfungerende indre marked og et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed.«

6.

Artikel 2 (»definitioner«), stk. 1, har følgende ordlyd:

»I denne forordning forstås ved:

[…]«

7.

Artikel 3 (»sikkerhed«) bestemmer:

»Et kosmetisk produkt, der gøres tilgængelig[t] på markedet, skal være sikkert for menneskers sundhed, når det anvendes under normale betingelser eller under betingelser, som med rimelighed kan forudses, under hensyntagen navnlig til følgende:

[…]«

8.

Artikel 19 (»mærkning«) bestemmer:

»1.   Med forbehold af andre bestemmelser i denne artikel gøres kosmetiske produkter kun tilgængelige på markedet, hvis der på beholderen og emballagen med uudslettelige, letlæselige og synlige bogstaver er anført følgende oplysninger:

[…]

[…]

[…]

2.   Hvis det i praksis ikke er muligt at anføre de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra d) og g), på den foreskrevne måde, gælder følgende:

[…]

5.   Det bestemmes ved lov i de medlemsstater, hvor produktet gøres tilgængeligt for slutbrugeren, hvilket sprog de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c), d) og f), og i stk. 2, 3 og 4, skal foreligge på.

[…]«

9.

Artikel 20 (»produktanprisninger«) bestemmer:

»1.   På etiketter, og når kosmetiske produkter gøres tilgængelige på markedet, samt i forbindelse med reklame må der ikke anvendes tekster, betegnelser, mærker, afbildninger eller andre figurer eller symboler, der tillægger disse produkter egenskaber eller funktioner, som de ikke besidder.

[…]«

10.

Bilag VII (»symboler anvendt på emballage/beholder«) bestemmer:

»1. Henvisning til vedlagt eller vedhæftet information

[…]«

11.

De forskellige stykker i artikel 6 indeholder følgende bestemmelser:

12.

A.M., som ejer en skønhedssalon, har en forretningsforbindelse med E.M., der distribuerer kosmetiske produkter fra en amerikansk producent.

13.

I forbindelse med denne forretningsforbindelse modtog A.M. undervisning fra E.M. om disse produkter, hvilket omfattede oplysninger om deres mærkning ( 6 ).

14.

På grundlag af denne undervisning købte A.M. den 28. og 29. januar 2016 40 detailkataloger, 10 kataloger og diverse produkter (cremer, masker og pudder) ( 7 ).

15.

På de kosmetiske produkters emballage var der anført oplysninger om det ansvarlige organ, det kosmetiske produkts oprindelige navn, bestanddele, holdbarhedsdato, fabrikationsseriens nummer samt et grafisk tegn (»en hånd og en bog«), der henviser til kataloget.

16.

A.M. anlagde sag ved Sąd Rejonowy dla m. st. Warszawy w Warszawie (retten i første instans i Warszawa, Polen) med påstand om ophævelse af købsaftalen, da den solgte genstand var behæftet med fejl. A.M. anførte, at emballagen ikke indeholdt oplysninger på polsk om produktets funktion, hvilket gjorde det umuligt at identificere det og få kendskab til dets virkninger, samt at disse oplysninger ikke klart fremgik af præsentationen. Dermed blev de i Polen gældende regler for handel med kosmetiske produkter, som svarer til reglerne i artikel 19 i forordning nr. 1223/2009, tilsidesat.

17.

E.M., som påstod frifindelse, anførte, at produkterne var blevet mærket i overensstemmelse med de gældende nationale bestemmelser, eftersom de fremviste et tegn (»en hånd og en bog«), som henviste til et katalog, som var vedlagt hvert produkt. Dette katalog indeholdt en fuldstændig angivelse af produkterne, deres funktioner samt dokumentation for kontraindikationer, anvendelse og bestanddele. Dermed var artikel 19 i forordning nr. 1223/2009 overholdt.

18.

Sąd Rejonowy dla m. st. Warszawy w Warszawie (retten i første instans i Warszawa) frifandt sagsøgte, idet retten anvendte bestemmelserne i den polske civillovbog ( 8 ) om garanti i forbindelse med varer behæftet med mangler ( 9 ).

19.

A.M. iværksatte appel til prøvelse af denne dom ved Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa, Polen). A.M. anførte, at retten i første instans havde foretaget en forkert bedømmelse af beviserne vedrørende de anførte oplysninger, og fremhævede, at der på emballagen manglede oplysninger, på polsk om de kosmetiske produkters funktion. Henvisningen til kataloget (som erhverves mod betaling) var ikke tilstrækkelig, og det var ikke umuligt at anføre disse oplysninger på hvert enkelt produkt.

20.

Den domstol, der skal træffe afgørelse i appelsagen (herefter »den forelæggende ret«), nærer for det første tvivl om rækkevidden af artikel 19, stk. 1, litra f), sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1223/2009. Dens tvivl vedrører graden af præcisering af den mærkning, der skal anføres på beholderen og emballagen for de kosmetiske produkter, disse produkters funktion og pligten til at anføre oplysninger om importerede produkters funktion på forbrugerens sprog.

21.

Den forelæggende ret ønsker for det andet en fortolkning af artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009, sammenholdt med 46. betragtning til denne forordning. Retten ønsker navnlig oplyst, om der for at opfylde kravene om bestemte oplysninger, der skal være anført på beholderen og emballagen for kosmetiske produkter, kan anføres et grafisk symbol i overensstemmelse med punkt 1 i bilag VII til ovennævnte forordning, og om det er tilstrækkeligt, at disse oplysninger fremgår af kataloger fra producenten, som ikke udleveres sammen med produktet.

22.

På denne baggrund har Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa) forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

23.

Forelæggelsesafgørelsen indgik til Domstolen den 1. september 2019.

24.

A.M., den belgiske, den danske, den græske, den litauiske, den nederlandske og den polske regering samt Europa-Kommissionen har afgivet skriftlige indlæg. Det blev ikke anset for nødvendigt at afholde et retsmøde.

25.

Tvisten drejer sig om spørgsmålet, om artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009 skal fortolkes således, at den påkrævede henvisning til det kosmetiske produkts »funktion«, som skal være anført på beholderen ( 10 ) eller emballagen ( 11 ) for kosmetiske produkter,

26.

I henhold til artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009 gøres kosmetiske produkter »kun tilgængelige på markedet, hvis der på beholderen og emballagen med uudslettelige, letlæselige og synlige bogstaver er anført følgende oplysninger: […] det kosmetiske produkts funktion, medmindre dette fremgår af dets præsentation« ( 13 ).

27.

Bestemmelsen definerer ikke syntagmet »[produktets] funktion«, hvilket artikel 2 i forordning nr. 1223/2009 heller ikke gør. Sidstnævnte artikels stk. 1, litra a), henviser ved definitionen af, hvad »kosmetiske produkter« er, generelt til deres »formål«.

28.

Formålet er et af de elementer, som anvendes i retspraksis til at afgrænse begrebet »kosmetiske produkter«. Domstolen har dekonstrueret dets indhold og har fastslået »tre kumulative kriterier, nemlig for det første kriteriet om det omhandlede produkts art (stof eller blanding af stoffer), for det andet kriteriet om den del af det menneskelige legeme, der er bestemt til at komme i kontakt med dette produkt, og for det tredje kriteriet om det formål, der forfølges ved anvendelsen af det nævnte produkt« ( 14 ).

29.

Eftersom der ikke findes en præcis definition af begrebet »[produktets] funktion«, har den forelæggende ret foreslået, at der er sammenfald mellem »produktets formål« og »[produktets] funktion« ( 15 ).

30.

Eftersom ordlyden af artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009 ikke giver det endelige svar, er det nødvendigt at se ud over forordningens ordlyd og undersøge den sammenhæng, hvori den indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af ( 16 ).

31.

I forordning nr. 1223/2009 befinder artikel 19 sig i begyndelsen af kapitel VI, som omhandler »forbrugeroplysninger«, og samler de regler for mærkning, som alle kosmetiske produkter, der er gjort tilgængelige på markedet i Unionen, skal opfylde, således at køberne af disse produkter får alle de nødvendige oplysninger.

32.

En samlet læsning af artikel 1 i forordning nr. 1223/2009 og tredje og fjerde betragtning hertil viser, at lovgiver, ligesom i den tidligere lovgivning, ønskede en udtømmende harmonisering af de gældende regler i Unionen med henblik på at skabe et indre marked for kosmetiske produkter og samtidig sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed ( 17 ).

33.

Beskyttelsen af menneskers sundhed er fastlagt i artikel 3 i forordning nr. 1223/2009. Denne artikels første afsnit [litra a) og b)] omhandler præsentation og mærkning af kosmetiske produkter for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med menneskers sundhed.

34.

Der findes dermed en forbindelse mellem målet om at sikre sikkerheden ved anvendelsen af disse produkter og kravene til deres præsentation og mærkning.

35.

Artikel 19 i forordning nr. 1223/2009 bør fortolkes ud fra dette todelte perspektiv. Bestemmelserne vedrørende emballering og mærkning af kosmetiske produkter:

36.

Artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1223/2009 forfølger et andet formål, når det henviser til de kosmetiske produkters (generelle) formål. Dette gør den for at afgrænse disse fra andre mere eller mindre beslægtede produkter (lægemidler, medicinsk udstyr), som ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområde. Dette fastslås udtrykkeligt i sjette betragtning ( 19 ).

37.

Kommissionen, som jeg er enig med på dette punkt, har i sit indlæg fremhævet, at eksemplerne i syvende betragtning til forordning nr. 1223/2009 ( 20 ) kan anvendes til at præcisere begrebet kosmetiske produkter og differentiere disse fra andre produkter, der ikke har denne karakter.

38.

Dermed skal de i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1223/2009 opregnede formål ikke identificeres med »[produktets] funktion«, som er omhandlet i samme forordnings artikel 19, stk. 1, litra f). Disse to artikler har hver deres egne formål, som ikke er sammenfaldende.

39.

Dette synspunkt understøttes efter min opfattelse af analysen af tilblivelsen af artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009.

40.

Den oprindelige ordlyd af direktiv 76/768 fastsatte ikke en pligt til at angive det kosmetiske produkts funktion på hverken emballagen eller beholderen. Dette krav blev for første gang indført ved direktiv 93/35, som tilføjede litra f) til artikel 6, stk. 1, i direktiv 76/768, som fastsatte en pligt til på beholderen og på omslagskartonen for det kosmetiske produkt at anføre midlets funktion, medmindre dette fremgår af dets præsentation.

41.

I betragtningerne til direktiv 93/35 forklares det, at »[det] med henblik på en bedre forbrugeroplysning er […] nødvendigt at indføre en større gennemsigtighed […][og] med henblik herpå bør det anføres på emballagen, hvorledes det pågældende kosmetiske middel anvendes«.

42.

Derfor var formålet med den lovgivningsmæssige fornyelse ikke forbundet med definitionen af et produkt som et kosmetisk produkt (som fra begyndelsen har været støttet på produktets formål), men derimod med de detaljerede oplysninger, som forbrugeren skulle gives ( 21 ).

43.

Ud fra et andet synspunkt må det afgøres, om »[produktets] funktion« som omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009 kan sidestilles med »produktanprisningerne« i samme forordnings artikel 20 ( 22 ).

44.

I henhold til artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009 skulle Kommissionen »efter forskriftsproceduren med kontrol i denne forordnings artikel 32, stk. 3, og under hensyn til bestemmelserne i direktiv 2005/29/EF [vedtage] en liste over fælles kriterier for anprisninger, som kan anvendes for kosmetiske produkter«.

45.

Disse anprisninger er nu reguleret særskilt i forordning (EU) nr. 655/2013 ( 23 ). Følgende fremgår af anden betragtning til denne forordning: »Produktanprisninger af kosmetiske produkter tjener navnlig til at orientere slutbrugere om produkternes egenskaber og kvaliteter. Disse anprisninger er vigtige måder at differentiere mellem produkter på. De bidrager også til at stimulere innovation og fremme konkurrence.«

46.

Artikel 20, stk. 1, i forordning nr. 1223/2009 omfatter et meget stort anvendelsesområde:

47.

»Anprisningerne« i artikel 20 indeholder en større mængde oplysninger (»egenskaber eller funktioner«) og svarer dermed ikke nødvendigvis til »[produktets] funktion« (i ental), som nævnes i artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009.

48.

Efter min opfattelse har artikel 19, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1223/2009 til formål at sikre, at der på beholderen og emballagen anføres den mest karakteristiske »funktion« ved produktet, dvs. den funktion, som ved første øjekast oplyser forbrugeren om, hvad produktet nærmere bestemt er beregnet til, uden at den pågældendes sundhed bringes i fare.

49.

Denne fortolkning understøttes af den omstændighed, at beskrivelsen af det kosmetiske produkts funktion kan udelades, hvis den »fremgår af dets præsentation«. Hvis forbrugeren på grund af den blotte præsentation af produktet åbenlyst ved, hvad dets karakteristiske funktion er, er det ikke nødvendigt at anføre dette på dets beholder eller emballage ( 24 ).

50.

Ifølge denne opfattelse befinder »funktionen« sig mellem de blotte formål i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1223/2009 og de brede anprisninger i artikel 20:

51.

En anførelse af »[produktets] funktion« som omhandlet i forordningens artikel 19, stk. 1, litra f), svarer som nævnt til at udpege det eller de kendetegn, der oplyser forbrugeren om produktets grundlæggende anvendelse. Således kan forbrugeren med et fuldt kendskab blandt en lang række kosmetiske produkter vælge det, som mest svarer til dens behov, uden at blive vildledt, og uden at dette valg medfører negative virkninger for den pågældendes sundhed.

52.

Forordningens artikel 19 kræver som nævnt, at der på beholderen og emballagen med uudslettelige, letlæselige og synlige bogstaver er anført en lang række oplysninger (stk. 1). Den tillader imidlertid, at nogle af disse [de i stk. 1, litra d) og g), nævnte oplysninger, der vedrører særlige forsigtighedsregler og en liste over bestanddele] på grund af deres kompleksitet kan anføres på anden vis (stk. 2).

53.

Det er væsentligt, at oplysningerne om »funktionen« ikke er blandt de oplysninger, der er fritaget fra at fremgå af netop beholderen og emballagen ( 25 ). Det kræves under alle omstændigheder, at de fremgår (med undtagelse af ovennævnte tilfælde).

54.

Den lange række af kosmetiske produkter, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 1223/2009, medfører, at det ikke på forhånd er muligt at fastslå, hvordan funktionen skal anføres på beholderen og emballagen. Hver enkelt producent kan frit vælge de former for angivelse, som er mest i overensstemmelse med deres forretningsstrategi.

55.

Jeg er imidlertid af den opfattelse, at det ved angivelsen af »funktionen« på beholderen og emballagen af praktiske årsager og for at fremme formålet med artikel 19 i forordning nr. 1223/2009 må sikres, at beskrivelsen heraf er enkel, således at forbrugeren umiddelbart og let kan få kendskab til produktets art.

56.

Der bør desuden tages hensyn til forventningen hos en almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger ( 26 ). Denne forbrugers opfattelse vedrører »normale betingelser eller […] betingelser, som med rimelighed kan forudses«, som det fremgår af artikel 3 i forordning nr. 1223/2009 for så vidt angår tilgængeliggørelse på markedet, der er sikker for menneskers sundhed.

57.

Hvert enkelt produkts kendetegn og egenskaber er afgørende i hvert tilfælde for at sikre, at brugeren præcist er klar over, hvad denne køber. Hvis det undtagelsesvist tillades, at produktets funktion ikke er anført på beholdere og emballager, hvis denne funktion fremgår af dets præsentation ( 27 ), skal denne angivelse, understreger jeg, fremgå i de øvrige tilfælde.

58.

Alt afhænger i sidste ende af, i hvor høj grad producenten er i stand til med få ord at opsummere produktets karakteristiske funktion, således at den person, der køber det, ikke risikerer forveksling af produkter eller bringer sin sundhed i fare ved at anvende (eller endda indtage) kosmetiske produkter, hvis art den pågældende ikke har kendskab til.

59.

Jeg vil tilføje, at artikel 19, stk. 5, i forordning nr. 1223/2009 omhandler det sprog, der anvendes ved mærkningen. Bestemmelsens formål er, at forbrugeren i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt, modtager letforståelige oplysninger om dets funktion.

60.

Det forholder sig sådan, at sprogkravene og det deraf følgende behov for at tilpasse de oplysninger, der er anført på beholderen og emballagen, »udgør en hindring for samhandelen inden for Fællesskabet«. Denne hindring »er dog begrundet i det almene hensyn, som beskyttelsen af den offentlige sundhed udgør« ( 28 ).

61.

Derfor skal »[produktets] funktion« anføres på beholderen og emballagen på det sprog, der er bestemt ved lov i den medlemsstat, hvor produktet gøres tilgængeligt, og omkostninger og vanskeligheder i forbindelse med oversættelse og ommærkning af de kosmetiske produkter er ikke relevante i denne forbindelse.

62.

Som jeg har nævnt flere gange, bestemmer artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 1223/2009, at de oplysninger, som den henviser til ( 29 ), i princippet skal være anført på beholderen og emballagen.

63.

I tråd med 46. betragtning ( 30 ) tillader artikel 19, stk. 2, imidlertid undtagelsesvist ( 31 ), at oplysningerne om bestanddelene og særlige forsigtighedsregler [litra d) og g) i stk. 1] anføres på et andet sted end beholderen og emballagen.

64.

I disse to tilfælde ( 32 ) skal disse angivelser anføres på »en meddelelse, en etiket, et bånd, en mærkeseddel eller et kort, som vedlægges eller fastgøres [til produktet]« ( 33 ).

65.

Udgangspunktet for at anvende denne undtagelse er, at »det i praksis ikke er muligt at anføre de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra d) og g), på den foreskrevne måde«. Hvis dette er tilfældet, tillader bestemmelsen, at disse oplysninger anføres på en af de andre måder, som jeg netop har nævnt ( 34 ).

66.

I hovedsagen tilkommer det den forelæggende ret, når den har fastslået de faktiske omstændigheder, som den selv er bedst i stand til at bedømme, at afgøre, om den omstændighed, at oplysningerne er anført i et katalog, som er affattet på polsk, overholder førnævnte bestemmelser.

67.

Jeg er enig med de regeringer, der har deltaget i den præjudicielle procedure, samt med A.M. og med Kommissionen i, at alt tyder på, at dette katalog ikke opfylder kravene i henhold til artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009.

68.

Flere argumenter underbygger denne bedømmelse.

69.

For det første skyldes en situation, for hvilken udtrykket »hvis dette i praksis er umuligt« gør sig gældende, ifølge Domstolen en uoverkommelig teknisk vanskelighed, som f.eks. er forbundet med beholdernes eller emballagernes dimensioner ( 35 ). Den forelæggende ret har derimod kvalificeret vanskelighederne i denne sag som organisatoriske og økonomiske problemer, der skyldes, at de kosmetiske produkter er importerede, og som er forbundet med oversættelsen af oplysningerne og ommærkningen.

70.

Et yderligere bevis for, at denne »umulighed« ikke foreligger, er, således som den danske regering har anført, at det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at de påkrævede oplysninger var angivet korrekt på produktets emballage og beholder, blot på engelsk i stedet for polsk.

71.

Hvis det antages, at denne umulighed foreligger i praksis (hvilket ikke er tilfældet), er kataloget for det andet et element, der er tilgængeligt separat, og kan dermed ikke anses for et dokument, som »vedlægges eller fastgøres« til det solgte produkt ( 36 ).

72.

For det tredje indeholder kataloget tilsyneladende en beskrivelse af den vifte af produkter, som producenten udbyder, og er dermed ikke udelukkende knyttet til et af disse. Under disse omstændigheder kan forbrugeren ved at undersøge kataloget risikere at træffe et forkert valg ved at forveksle de forskellige produkter.

73.

Selv om det tilkommer den forelæggende ret at træffe afgørelse om de relevante faktiske omstændigheder, er jeg sammenfattende af den opfattelse, at henvisningen til et »firmakatalog« under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder ikke er i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1223/2009.

74.

På baggrund af det ovenstående foreslår jeg, at de af Sąd Okręgowy w Warszawie (den regionale domstol i Warszawa, Polen) forelagte spørgsmål besvares således: