7.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/14


Domstolens dom (Niende Afdeling) af 15. april 2021 — Grupa Warzywna Sp. z o.o. mod Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wrocławiu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu — Polen)

(Sag C-935/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 273 - for høj ansættelse i en afgiftsangivelse af den moms, der skal betales tilbage - den afgiftspligtige persons fejlvurdering af, om en transaktion er afgiftspligtig - berigtigelse af afgiftsangivelsen efter en kontrol - sanktion svarende til et beløb på 20 % af det beløb, der var ansat for højt i forbindelse med den moms, der skulle betales tilbage - proportionalitetsprincip)

(2021/C 217/19)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Grupa Warzywna Sp. z o.o.

Sagsøgt: Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wrocławiu

Konklusion

Artikel 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som pålægger en afgiftspligtig person, der med urette har kvalificeret en transaktion, der er fritaget for merværdiafgift (moms), som momspligtig, en sanktion svarende til 20 % af det for højt ansatte beløb i forbindelse med den tilbagebetaling af moms, som den afgiftspligtige person uretmæssigt har anmodet om, for så vidt som denne sanktion finder anvendelse uden forskel på en situation, hvor uregelmæssigheden skyldes en fejlvurdering, som parterne i transaktionen har foretaget vedrørende spørgsmålet, om transaktionen var afgiftspligtig, og som er kendetegnet ved, at der hverken foreligger holdepunkter for at antage, at der er begået svig, eller er opstået et tab af indtægter for statskassen, og en situation, hvor sådanne særlige omstændigheder ikke foreligger.


(1)  EUT C 191 af 8.6.2020.