31.5.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 206/12 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 25. marts 2021 — Q-GmbH mod Finanzamt Z (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)
(Sag C-907/19) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2006/112/EF - merværdiafgift (moms) - fritagelser - artikel 135, stk. 1, litra a) - forsikringstransaktioner og ydelser udført af forsikringsmæglere og formidlere i forbindelse med disse transaktioner - ydelse leveret til en forsikringsgiver bestående af forskellige ydelser - kvalificering som én enkelt ydelse)
(2021/C 206/15)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Q-GmbH
Sagsøgt: Finanzamt Z
Konklusion
Artikel 135, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse for merværdiafgift (moms) ikke finder anvendelse på ydelser leveret af en afgiftspligtig person, der omfatter levering af et forsikringsprodukt til et forsikringsselskab, og sekundært salg af dette produkt for dette selskabs regning samt administration af de indgåede forsikringsaftaler, såfremt den forelæggende ret måtte kvalificere disse ydelser som én enkelt ydelse i momsmæssig henseende.