14.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/7


Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. april 2021 — Repubblika mod Il-Prim Ministru (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Prim’Awla tal-Qorti Ċivili — Ġurisdizzjoni Kostituzzjonali — Malta)

(Sag C-896/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 2 TEU - Unionens værdier - retsstatsprincip - artikel 49 TEU - tiltrædelse af Unionen - opretholdelse af niveauet for beskyttelse af Unionens værdier - effektiv retsbeskyttelse - artikel 19 TEU - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - anvendelsesområde - en medlemsstats dommeres uafhængighed - udnævnelsesprocedure - premierministerens beføjelse - medvirken af et udvalg for udnævnelse af dommere)

(2021/C 228/08)

Processprog: maltesisk

Den forelæggende ret

Prim’Awla tal-Qorti Ċivili — Ġurisdizzjoni Kostituzzjonali

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Repubblika

Sagsøgt: Il-Prim Ministru

Procesdeltager: WY

Konklusion

1)

Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU skal fortolkes således, at denne bestemmelse kan finde anvendelse i en sag, hvori der for en national retsinstans er indbragt et søgsmål i henhold til national ret med henblik på, at denne retsinstans træffer afgørelse om, hvorvidt nationale bestemmelser om proceduren for udnævnelse af dommere i den medlemsstat, som den pågældende retsinstans henhører under, er forenelige med EU-retten. Ved fortolkningen af denne bestemmelse skal der tages behørigt hensyn til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2)

Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hinder for nationale bestemmelser, som tillægger den pågældende medlemsstats premierminister en afgørende beføjelse i proceduren for udnævnelse af dommere, idet de samtidig fastsætter, at der i denne procedure skal medvirke et uafhængigt organ, der navnlig har til opgave at bedømme kandidaterne til et dommerembede og afgive udtalelse til premierministeren.


(1)  EUT C 77 af 9.3.2020.