27.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 71/2


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. januar 2023 — HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC Continental Europe, tidligere HSBC France mod Europa-Kommissionen

(Sag C-883/19 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - sektoren for rentederivater i euro - afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 - manipulation af Euribor-interbankreferencerenterne - udveksling af fortrolige oplysninger - konkurrencebegrænsende formål - kvalificering - hensyntagen til de konkurrencefremmende virkninger samlet og vedvarende overtrædelse - »hybridprocedure«, der successivt har ført til vedtagelsen af en forligsafgørelse og en afgørelse efter en almindelig procedure - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 41 - ret til god forvaltning - artikel 48 - uskyldsformodning)

(2023/C 71/02)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC Continental Europe, tidligere HSBC France (ved avocate C. Angeli, K. Bacon og KC, barrister D. Bailey, M. Demetriou og KC, avocate M. Giner og solicitor M. Simpson)

Den anden part: Europa-Kommissionen (ved P. Berghe, M. Farley og F. van Schaik, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for appellanterne: Crédit agricole SA og Crédit agricole Corporate and Investment Bank (ved avocats J. Jourdan, J.-J. Lemonnier, A. Sieffert-Xuriguera og J.-P. Tran Thiet), JPMorgan Chase & Co. og JPMorgan Chase Bank, National Association (ved solicitors D. Das, N. English, N. French og N. Frey, barrister D. Heaton, solicitors A. Holroyd og D. Hunt, solicitors M. Lester, KC og A. Ojukwu, barrister D. Piccinin, solicitor L. Ream og solicitors D. Rose, KC og B. Tormey)

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Rets dom af 24. september 2019, HSBC Holdings m.fl. mod Kommissionen (T-105/17, EU:T:2019:675), ophæves, for så vidt som Kommissionen i denne doms konklusions punkt 2 blev frifundet i det søgsmål, der blev anlagt i sag T-105/17 af HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC France, nu HSBC Continental Europe, med påstand om annullation af artikel 1 i Kommissionens afgørelse C(2016) 8530 final af 7. december 2016 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.39914 — Rentederivater i euro), og subsidiært af denne afgørelses artikel 1, litra b).

2)

Europa-Kommissionen frifindes i det søgsmål, der blev anlagt i sag T-105/17 af HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC France, nu HSBC Continental Europe, med påstand om annullation af artikel 1 i afgørelse C(2016) 8530 final og subsidiært af denne afgørelses artikel 1, litra b).

3)

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC Continental Europe, tidligere HSBC France, i forbindelse med appelsagen, og bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen i første instans.

4)

HSBC Holdings plc, HSBC Bank plc og HSBC Continental Europe, tidligere HSBC France, bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med sagen i første instans.

5)

Crédit agricole SA og Crédit agricole Corporate and Investment Bank bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med appelsagen.

6)

JP Morgan Chase & Co. og JP Morgan Chase Bank, National Association, bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med appelsagen.


(1)  EUT C 45 af 10.2.2020.