Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. juni 2021 — VB og WA (sag C-776/19), XZ og YY (sag C-777/19), ZX (sag C-778/19), DY og EX (sag C-781/19) mod BNP Paribas Personal Finance SA og AV (sag C-779/19), BW og CX (C-780/19) og FA (sag C-782/19) mod BNP Paribas Personal Finance SA og Procureur de la République (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Paris — Frankrig)

(Forenede Sager C-776/19 — C-782/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - aftaler om lån med pant i fast ejendom i udenlandsk valuta (schweiziske franc) - forældelse - artikel 4, stk. 2 - aftalens hovedgenstand - vilkår, der udsætter låntageren for en kursrisiko - krav om forståelighed og gennemsigtighed - bevisbyrde - artikel 3, stk. 1 - betydelig skævhed - artikel 5 - krav om, at et kontraktvilkår formuleres klart og forståeligt - effektivitetsprincippet)

(2021/C 297/06)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de grande instance de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: VB og WA (sag C-776/19), XZ og YY (sag C-777/19), ZX (sag C-778/19), DY og EX (sag C-781/19), AV (sag C-779/19), BW og CX (sag C-780/19) og FA (sag C-782/19)

Sagsøgt: BNP Paribas Personal Finance SA og Procureur de la République

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, sammenholdt med effektivitetsprincippet, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en forbrugers nedlæggelse af en påstand om,

—	at det fastslås, at et vilkår i en aftale, der er indgået mellem en erhvervsdrivende og denne forbruger, er urimeligt, er undergivet en forældelsesfrist

—

at tilbagebetaling af beløb, der på grundlag af sådanne urimelige vilkår er blevet betalt med urette, er undergivet en forældelsesfrist på fem år, eftersom denne frist begynder at løbe på datoen for accept af tilbuddet om lån, således at forbrugeren på dette tidspunkt kunne være uden kendskab til alle sine rettigheder i henhold til dette direktiv.

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at de vilkår i låneaftalen, som fastsætter, at den udenlandske valuta er regnskabsvaluta, og at euro er betalingsvaluta, og som indebærer, at det er låntageren, der bærer kursrisikoen, er omfattet af denne bestemmelse i det tilfælde, hvor disse vilkår fastsætter et væsentligt element, der kendetegner den nævnte aftale.

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at inden for rammerne af en låneaftale i udenlandsk valuta er kravet om, at vilkårene i denne aftale, som fastsætter, at den udenlandske valuta er regnskabsvaluta, og euro er betalingsvaluta, og som indebærer, at kursrisikoen bæres af låntageren, skal være gennemsigtige, opfyldt, når den erhvervsdrivende har givet tilstrækkelige og korrekte oplysninger, der gør det muligt for en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger forbruger at forstå, hvordan den omhandlede finansielle mekanisme konkret fungerer, og at vurdere risikoen for sådanne vilkårs potentielt betydelige negative økonomiske følger for dennes finansielle forpligtelser i hele aftalens løbetid.

4)	Direktiv 93/13 skal fortolkes således, at det er til hinder for, at bevisbyrden for, at et kontraktvilkår er klart og forståeligt som omhandlet i dette direktivs artikel 4, stk. 2, påhviler forbrugeren.

Artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at vilkår i en låneaftale, som fastsætter, at den udenlandske valuta er regnskabsvaluta, og at euro er betalingsvaluta, og som indebærer, at det er låntager, der bærer kursrisikoen, uden at der er fastsat et loft herfor, kan bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen til skade for forbrugeren, idet den erhvervsdrivende under overholdelse af kravet om gennemsigtighed i forhold til forbrugeren ikke med rimelighed kunne forvente, at denne sidstnævnte ville acceptere en uforholdsmæssig risiko, der følger af sådanne vilkår, efter individuel forhandling.

(1) EUT C 19 af 20.1.2020.