19.7.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 289/8


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 3. juni 2021 — »CV-Online Latvia« SIA mod »Melons« SIA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rīgas apgabaltiesas Civillietu tiesas kolēģija — Letland)

(Sag C-762/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retlig beskyttelse af databaser - direktiv 96/9/EF - artikel 7 - »sui generis«-ret for fremstillere af databaser - forbud mod, at tredjemand uden databasefremstillerens tilladelse »udtrækker« eller »genanvender« hele databasens indhold eller en væsentlig del deraf - database, der er frit tilgængelig på internettet - metasøgemaskine, der er specialiseret i søgning i stillingsannoncer - udtræk og/eller genanvendelse af en databases indhold - skade for væsentlig investering i indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold)

(2021/C 289/10)

Processprog: Lettisk

Den forelæggende ret

Rīgas apgabaltiesas Civillietu tiesas kolēģija

Parter i hovedsagen

Sagsøger:»CV-Online Latvia« SIA

Sagsøgt:»Melons« SIA

Konklusion

Artikel 7, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser skal fortolkes således, at en internetsøgemaskine, som er specialiseret i søgning i databasers indhold, som kopierer og indekserer hele eller en væsentlig del af en database, der er frit tilgængelig på internettet, og som dernæst gør det muligt for sine brugere at foretage søgninger i denne database på søgemaskinens eget websted efter kriterier, der er relevante for indholdet heraf, foretager et »udtræk« og en »genanvendelse« af dette indhold som omhandlet i denne bestemmelse, der kan forbydes af databasefremstilleren, for så vidt som disse handlinger skader vedkommendes investering i indsamlingen, kontrollen eller præsentationen af dette indhold, dvs. at de udgør en risiko for mulighederne for at afskrive denne investering ved en normal udnyttelse af den pågældende database, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 423 af 16.12.2019.