14.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/5


Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. april 2021 — J.K. mod Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Katowicach (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Polen)

(Sag C-703/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 98, stk. 2 - medlemsstaternes mulighed for at anvende en eller to nedsatte momssatser for leveringen af visse varer og tjenesteydelser - kvalificering af en erhvervsmæssig virksomhed som »tjenesteydelse« - bilag III, punkt 12a - gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 - artikel 6 - begrebet »restaurations- og cateringydelser« - måltider tilberedt til umiddelbar indtagelse på stedet i sælgerens lokaler eller i et restaurationsområde - måltider tilberedt til umiddelbar indtagelse til at tage med)

(2021/C 228/06)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: J.K.

Sagsøgt: Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Katowicach

Procesdeltager: Rzecznik Małych i Średnich Przedsiębiorców

Konklusion

Artikel 98, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2009/47/EF af 5. maj 2009, sammenholdt med dette direktivs bilag III, punkt 12a), og med artikel 6 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112, skal fortolkes således, at begrebet »restaurations- og cateringydelser« omfatter levering af fødevarer, når leveringen er ledsaget af tilstrækkelige dertil knyttede ydelser med henblik på at gøre det muligt for slutkunden umiddelbart at indtage disse fødevarer, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Når slutkunden vælger ikke at benytte sig af de materielle og menneskelige ressourcer, som den afgiftspligtige stiller til vedkommendes rådighed til at ledsage indtagelsen af de leverede fødevarer, må det antages, at der ikke er nogen tjenesteydelse forbundet med leveringen af disse fødevarer.


(1)  EUT C 27 af 27.1.2020.