1)

Artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, hvorefter de forbud, der er fastsat i denne bestemmelse, alene omfatter de arter, som er opregnet i bilag I til dette direktiv, de arter, som er truede på et givet niveau, eller de arter, som har en langsigtet faldende tendens i bestanden.

2)

Artikel 12, stk. 1, litra a)-c), i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således dels, at denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis formålet med en menneskelig aktivitet, såsom skovbrug eller arealanvendelse, åbenbart er et andet end at dræbe eller forstyrre dyrearter, finder de forbud, der er fastsat i denne bestemmelse, kun anvendelse, såfremt der foreligger en risiko for, at de berørte arters bevaringsstatus påvirkes negativt, dels at den beskyttelse, som den nævnte bestemmelse giver, ikke ophører med at finde anvendelse på de arter, der har opnået en gunstig bevaringsstatus.

3)

Artikel 12, stk. 1, litra d), i direktiv 92/43 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, som indebærer, at hvis den kontinuerlige økologiske funktionalitet i den berørte arts levested i et særskilt område på trods af sikkerhedsforanstaltninger går tabt, enten grundet direkte eller indirekte, enkeltstående eller kumulativ beskadigelse, ødelæggelse eller forringelse, træder det i denne bestemmelse fastsatte forbud først i kraft, hvis den berørte arts bevaringsstatus risikerer at forringes.