1)

Artikel 38, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der ikke giver en økonomisk aktør, som ved endelig dom er blevet dømt for en af de overtrædelser, der er omhandlet i direktivets artikel 38, stk. 4, og af denne grund undergives et forbud mod at deltage i procedurerne for tildeling af koncessionskontrakter, mulighed for at forelægge dokumentation for, at den pågældende har truffet afhjælpende foranstaltninger, der viser vedkommendes pålidelighed.

2)

Artikel 38, stk. 9 og 10, i direktiv 2014/23 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at undersøgelsen af, om de afhjælpende foranstaltninger, der træffes af en økonomisk aktør, er passende, overdrages til de retslige myndigheder, på betingelse af, at den nationale ordning, der indføres med henblik herpå, overholder alle de krav, der er fastsat i direktivets artikel 38, stk. 9, og at proceduren er forenelig med de frister, der er fastsat for procedurerne for tildeling af koncessionskontrakter. Endvidere skal artikel 38, stk. 9, i direktiv 2014/23 fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning, der giver de retslige myndigheder mulighed for at ophæve en persons forbud mod at deltage i procedurerne for tildeling af koncessionskontrakter, der er indført, efter at personen har modtaget en straffedom, slette et sådant forbud eller undlade at opføre dommen i strafferegistret, på betingelse af, at sådanne retslige procedurer rent faktisk opfylder de fastsatte betingelser og det formål, der forfølges med ordningen, og særligt gør det muligt, når en økonomisk aktør ønsker at deltage i en procedure for tildeling af koncessionskontrakter, i rette tid at ophæve det forbud, aktøren er omfattet af, på baggrund alene af den passende karakter af de afhjælpende foranstaltninger, som aktøren har påberåbt sig, og som er blevet vurderet af den kompetente retslige myndighed i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i bestemmelsen, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.