|
3.5.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 163/5 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 3. marts 2021 — Poste Italiane SpA (sag C-434/19) og Agenzia delle entrate — Riscossione (sag C-435/19) mod Riscossione Sicilia SpA agente riscossione per la provincia di Palermo e delle altre provincie siciliane (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)
(Forenede sager C-434/19 og C-435-19) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - statsstøtte - konkurrence - artikel 107, stk. 1, TEUF - betingelser for anvendelse - artikel 106, stk. 2, TEUF - tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse - forvaltning af en tjeneste i form af en postgirokonto med henblik på opkrævning af lokal kommunal ejendomsskat - virksomheder, der nyder særlige eller eksklusive rettigheder indrømmet af medlemsstaterne - gebyrer, der fastsættes ensidigt af den begunstigede virksomhed - misbrug af dominerende stilling - artikel 102 TEUF - afvisning)
(2021/C 163/06)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte suprema di cassazione
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Poste Italiane SpA (sag C-434/19) og Agenzia delle entrate — Riscossione (sag C-435/19)
Sagsøgte: Riscossione Sicilia SpA agente riscossione per la provincia di Palermo e delle altre provincie siciliane (sag C-434/19) og Poste Italiane SpA (sag C-435/19)
Procesdeltager: Poste italiane SpA — Bancoposta (sag C-435/19)
Konklusion
Artikel 107 TEUF skal fortolkes således, at den nationale foranstaltning, der forpligter de koncessionshavere, der er ansvarlige for opkrævning af imposta comunale sugli immobili (kommunal ejendomsskat), til at have en girokonto hos Poste Italiane SpA, der er oprettet i deres navn, for at give skattepligtige personer mulighed for at betale denne skat, og til at betale et gebyr med henblik på forvaltningen af denne girokonto, udgør »statsstøtte« i denne bestemmelses forstand, forudsat, at denne foranstaltning kan tilregnes staten, giver Poste Italiane en selektiv fordel ved hjælp af statsmidler og kan fordreje konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.