8.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 79/7


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. januar 2021 — RTS infra BVBA og Aannemingsbedrijf Norré-Behaegel mod Vlaams Gewest (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Belgien)

(Sag C-387/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - direktiv 2014/24/EU - artikel 57, stk. 6 - fakultative udelukkelsesgrunde - foranstaltninger truffet af den økonomiske aktør med henblik på at vise sin pålidelighed på trods af, at der foreligger en fakultativ udelukkelsesgrund - pligt for den økonomiske aktør til at forelægge dokumentation for disse foranstaltninger af egen drift - direkte virkning)

(2021/C 79/08)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: RTS infra BVBA og Aannemingsbedrijf Norré-Behaegel

Sagsøgt: Vlaams Gewest

Konklusion

1)

Artikel 57, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2170 af 24. november 2015, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en praksis, hvorefter en økonomisk aktør er forpligtet til i forbindelse med indgivelsen af sin ansøgning om deltagelse eller af sit tilbud uopfordret at forelægge dokumentation for de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet for at vise aktørens pålidelighed på trods af, at der i forhold til denne sidstnævnte foreligger en fakultativ udelukkelsesgrund som omhandlet i artikel 57, stk. 4, i dette direktiv, som ændret ved den delegerede forordning 2015/2170, når en sådan forpligtelse hverken følger af den gældende nationale lovgivning eller af udbudsdokumenterne. Derimod er artikel 57, stk. 6, i det pågældende direktiv, som ændret ved den delegerede forordning 2015/2170, ikke til hinder for en sådan forpligtelse, når den er fastsat klart, præcist og utvetydigt i den gældende nationale lovgivning, og når den er bragt til den pågældende økonomiske aktørs kendskab ved hjælp af udbudsdokumenterne.

2)

Artikel 57, stk. 6, i direktiv 2014/24, som ændret ved den delegerede forordning 2015/2170, skal fortolkes således, at bestemmelsen har direkte virkning.


(1)  EUT C 270 af 12.8.2019.