24.8.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/12


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 25. juni 2020 — Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. mod Deutsche Apotheker- und Ärztebank eG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-380/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 2013/11/EU - alternativ tvistbilæggelse - artikel 13, stk. 1 og 2 - obligatoriske oplysninger - adgang til oplysningerne)

(2020/C 279/16)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände — Verbraucherzentrale Bundesverband e.V.

Sagsøgt: Deutsche Apotheker- und Ärztebank eG

Konklusion

Artikel 13, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktiv om ATB på forbrugerområdet) skal fortolkes således, at en erhvervsdrivende, der gør generelle betingelser for købs- eller tjenesteydelsesaftaler tilgængelige på sit websted, men som ikke indgår aftaler med forbrugerne via dette websted, har pligt til i disse generelle betingelser at angive oplysninger vedrørende den ATB-instans eller de ATB-instanser, som den erhvervsdrivende hører under, når denne sidstnævnte forpligter sig til at gøre brug af denne eller disse instanser eller har pligt til at gøre brug af dem til løsning af tvisterne med forbrugerne. Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende enten meddeler disse oplysninger i andre dokumenter, der er tilgængelige på det pågældende websted, eller i andre faneblade på webstedet eller giver forbrugeren de pågældende oplysninger i forbindelse med indgåelsen af den aftale, der er undergivet de generelle betingelser, i et særskilt dokument.


(1)  EUT C 288 af 26.8.2019.