7.9.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 297/12


Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. juli 2020 — sag anlagt af E.E. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos Aukščiausiasis Teismas — Litauen)

(Sag C-80/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EU) nr. 650/2012 - anvendelsesområde - begrebet »arvesag med grænseoverskridende virkninger« - begrebet »afdødes sædvanlige opholdssted« - artikel 3, stk. 2 - begrebet »ret« - spørgsmålet, om notarer er underlagt reglerne om retslig kompetence - artikel 3, stk. 1, litra g) og i) - begrebet »retsafgørelse« og begrebet »officielt bekræftet dokument« - artikel 5, 7 og 22 - aftale om værneting og valg af, hvilken lov der skal finde anvendelse på arven - artikel 83, stk. 2 og 4 - overgangsbestemmelser)

(2020/C 297/15)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Part i hovedsagen

Sagsøger: E.E.

Procesdelatgere: Kauno miesto 4-ojo notaro biuro notarė Virginija Jarienė og K.-D. E.

Konklusion

1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis skal fortolkes således, at begrebet »arvesag med grænseoverskridende virkninger« omfatter en situation, hvor afdøde var en statsborger i en medlemsstat, som havde bopæl i en anden medlemsstat på tidspunktet for sin død, men ikke havde brudt sin forbindelse til den førstnævnte af disse medlemsstater, i hvilken boets aktiver befinder sig, mens arvingerne har deres bopæl i disse to medlemsstater. Afdødes seneste sædvanlige opholdssted som omhandlet i denne forordning skal fastlægges af den myndighed, der behandler arvesagen, i kun én af disse medlemsstater.

2)

Artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 650/2012 skal fortolkes således, at de litauiske notarer, med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse, ikke udøver retslige funktioner ved udstedelsen af et nationalt arvebevis. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at afgøre, om disse notarer handler i henhold til en judiciel myndigheds delegation af beføjelser eller under en judiciel myndigheds kontrol og følgelig kan kvalificeres som en »ret« som omhandlet i denne bestemmelse.

3)

Artikel 3, stk. 1, litra g), i forordning nr. 650/2012 skal fortolkes således, at i tilfælde af, at den forelæggende ret måtte finde, at en litauisk notar kan kvalificeres som en »ret« som omhandlet i denne forordning, kan det arvebevis, som denne notar udsteder, anses for en »retsafgørelse« som omhandlet i denne bestemmelse, således at notaren med henblik på at udstede arvebeviset kan anvende de kompetenceregler, der er fastsat i nævnte forordnings kapitel II.

4)

Artikel 4 og 59 i forordning nr. 650/2012 skal fortolkes således, at en notar i en medlemsstat, som ikke kan kvalificeres som en »ret« som omhandlet i denne forordning, kan udstede nationale arvebeviser uden at anvende de almindelige kompetenceregler, der er fastsat i nævnte forordning. Såfremt den forelæggende ret finder, at disse arvebeviser opfylder de i samme forordnings artikel 3, stk. 1, litra i), fastsatte betingelser og dermed kan anses for »officielt bekræftede dokumenter« som omhandlet i denne forordning, har disse arvebeviser i de øvrige medlemsstater de virkninger, som artikel 59, stk. 1, og artikel 60, stk. 1, i forordning nr. 650/2012 tillægger officielt bekræftede dokumenter.

5)

Artikel 4, 5, 7 og 22 samt artikel 83, stk. 2 og 4, i forordning nr. 650/2012 skal fortolkes således, at afdødes vilje og en aftale mellem dennes arvinger kan medføre, at det fastlægges, at den ret, der har kompetence til at behandle arvesagen, og den medlemsstats arvelov, der finder anvendelse, er en anden ret og en anden lov end dem, der ville følge af anvendelsen af de kriterier, der er fastsat i denne forordning.


(1)  EUT C 148 af 29.4.2019.