29.6.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 215/17


Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. marts 2020 — straffesag mod AP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus — Estland)

(Sag C-2/19) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - rammeafgørelse 2008/947/RIA - gensidig anerkendelse af domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn - anvendelsesområde - dom om idømmelse af en betinget frihedsstraf - tilsynsforanstaltning - pligt til ikke at begå ny strafbar handling - lovbestemt pligt)

(2020/C 215/19)

Processprog: estisk

Den forelæggende ret

Riigikohus

Part i hovedsagen

AP

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, litra d), i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner skal fortolkes således, at anerkendelse af en dom, hvorved der idømmes en frihedsstraf, hvis fuldbyrdelse udsættes alene på betingelse af overholdelsen af en lovbestemt pligt til ikke at begå nogen ny strafbar handling i prøvetiden, er omfattet af denne rammeafgørelses anvendelsesområde, for så vidt som denne lovbestemte pligt fremgår af denne dom eller af en afgørelse om prøvetid med tilsyn, der er truffet på grundlag af nævnte dom, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 93 af 11.3.2019.