26.11.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 427/93


Sag anlagt den 28. september 2018 — Agrochem-Maks mod Kommissionen

(Sag T-574/18)

(2018/C 427/122)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Agrochem-Maks d.o.o. (Zagreb, Kroatien) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1019 annulleres (1).

Sagsøgte tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af administrationens begrundelsespligt i henhold til artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 6, litra f), eller af punkt 2.2. i bilag II til forordning nr. 1107/2009 (2) samt af proportionalitetsprincippet i forbindelse med de angivelige manglende data vedrørende det aktivstof, for hvilket der ansøges om godkendelse.

3.

Tredje anbringende om den urigtige anvendelse af forsigtighedsprincippet med hensyn til de nævnte angivelige manglende data/spørgsmål, som ikke kunne færdigbehandles med henblik på risikovurderingen.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 med hensyn til identificeringen af en høj risiko i forbindelse med akvatiske organismer.


(1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1019 af 18.7.2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet oxasulfuron, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT 2018, L 183, s. 14).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT 2009, L 309, s. 1).