|
5.11.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 399/45 |
Sag anlagt den 26. juni 2018 — LL-Carpenter mod Kommissionen
(Sag T-531/18)
(2018/C 399/60)
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: LL-Carpenter (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat J. Buřil)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse C(2018) 4138 final af 26. juni 2018 i sag AT.40037 — Carpenter/Subaru, hvorved Kommissionen i henhold til artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (herefter »forordning 1/2003«) og i henhold til artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (herefter »forordning 773/2004«) afviste den klage, som sagsøgeren indgav den 6. september 2012 i henhold til artikel 7 forordning 1/2003 for tilsidesættelse af artikel 101 TEUF. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
|
1. |
Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med tre mangler, der består i en urigtig retlig vurdering og i en åbenbart urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder.
|
|
2. |
Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med procedurefejl, idet Kommissionen ikke gav en fyldestgørende begrundelse i sin afgørelse.
|