22.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 381/28


Sag anlagt den 15. august 2018 — Danske Slagtermestre mod Kommissionen

(Sag T-486/18)

(2018/C 381/33)

Processprog: dansk

Parter

Sagsøger: Danske Slagtermestre (Odense, Danmark) (ved advokat H. Sønderby Christensen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2018 i statsstøttesag SA.37433(2017/FC) notificeret under dokument nr. C(2018) 2259 annulleres,

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat kontradiktionsprincippet.

Sagsøger gør gældende, at Kommissionen har tilsidesat kontradiktionsprincippet, jf. den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder artikel 41, stk. 2, litra a), ved ikke at have givet Danske Slagtermestre mulighed for at blive hørt med hensyn til oplysninger fra modpartens side, som Kommissionen lod sagen afgøre på.

2.

Andet anbringende om, at Kommissionen var inhabil til at træffe afgørelse.

Sagsøger gør gældende, at Kommissionen har tilsidesat Danske Slagtermestres ret til en upartisk behandling.

3.

Tredje anbringende om, at støtten indebærer en fordel.

4.

Fjerde anbringende om, at støtten er selektiv.

5.

Femte anbringende om, at støtten er ydet af staten og ved hjælp af statsmidler.

6.

Sjette anbringende om, at støtten fordrejer konkurrencevilkårene.

7.

Syvende anbringende om, at støtten påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

Sagsøger gør til støtte for det tredje til syvende anbringende blandt andet gældende, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved at fastslå, at ordningen ikke giver bestemte virksomheder en fordel.

For det første gøres gældende, at ordningen giver store slagterier en evident fordel allerede fordi, at ordningen indebærer, at mindre slagterier betaler mere end dobbelt så meget i vandafledningsbidrag per slagtedyr i forhold til store slagterier, som derfor kan afregne en højere pris over for leverandørerne.

For det andet gøres gældende, at der intet sagligt grundlag er for kun at give store slagterier nedslag i vandafledningsbidraget, når den kostægte betaling er ens for små, mellemstore og store slagterier, og at ordningen kun kan være kostægte, såfremt nedslaget også bliver givet til mindre slagterier.

For det tredje gøres gældende, at Kommissionens markedsøkonomiske aktørtest er uanvendelig til at vurdere, om ordningen indebærer en fordel, fordi ingen danske virksomheder har krav på at blive frigjort fra et centralt rensningsanlæg, og fordi der hverken aktuelt eller potentielt findes et marked for afledning af spildevand i Danmark.

For det fjerde gøres gældende, at selv hvis aktørtesten er anvendelig, har Kommissionen ikke udført aktørtesten korrekt. Aktørtesten kan kun baseres på tal opgjort for den enkelte brugers aktiviteter. Det er uforeneligt med aktørtesten at bruge andre kommuners gennemsnitstal i beregningen og desuden forbigå rensningsanlæggenes betydelige anlægsinvesteringer i de store støttemodtagende virksomheders tilslutning til det kommunale anlæg i form af udgifter til spildevandets infrastruktur og udvidelse af rensningsanlæggene.