—

Artikel 5 og 6 i Europa-Kommissionens afgørelse (EU) 2018/628 af 11. november 2016 i statsstøttesag SA.24221 (2011/C) (ex 2011/NN) gennemført af Østrig til fordel for Klagenfurt lufthavn, Ryanair og andre luftfartsselskaber, der benytter lufthavnen (EUT 2018 L 107, s. 1), annulleres, og den nævnte afgørelses artikel 9, 10 og 11 annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgerne.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter bestemmelserne om forældelsesfrister i artikel 15 i forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1) og artikel 17 i forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 TEUF (2) og ikke indeholder nogen begrundelse, idet den tiårige forældelsesfrist gjaldt for to aftaler fra 2002, der ikke desto mindre blev taget stilling til i afgørelsen.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, princippet om god forvaltningsskik og sagsøgernes ret til forsvar, idet Kommissionen undlod at give sagsøgerne aktindsigt i undersøgelsens sagsakter og undlod at give dem mulighed for effektivt at gøre deres synspunkter gældende.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 107, stk. 1, TEUF, fordi Kommissionen fejlagtigt tilregnede staten ansvaret for indgåelsen af aftalerne med sagsøgerne.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 107, stk. 1, TEUF, fordi Kommissionen ikke har påvist, at der foreligger selektivitet.

5.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, fordi Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at arrangementerne mellem lufthavnen og sagsøgerne gav sagsøgerne en fordel. Kommissionen forkastede fejlagtigt den mulighed, at en del af markedsføringstjenesterne kunne være blevet købt til formål af almen interesse, nægtede fejlagtigt at acceptere den af sagsøgerne foreslåede sammenlignende analyse, anlagde åbenbare urigtige skøn og undlod at give en begrundelse i sin rentabilitetsanalyse ved at støtte sine konklusioner på ufuldstændige, upålidelige og uhensigtsmæssige data. Kommissionen undlod tillige at tillægge de tjenester, der blev leveret i henhold til aftalerne om markedsføringstjenester, en passende værdi, forkastede med urette rationalet bag lufthavnens beslutning om at købe markedsføringstjenester og så med urette bort fra de mere vidtrækkende fordele for lufthavnen ved Ryanairs beflyvninger.

6.

Med det sjette anbringende gøres det subsidiært gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 108, stk. 2, TEUF, idet Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn og begik en retlig fejl ved sin fastsættelse af størrelsen af den tilbagesøgningspligtige støtte, ved sine instrukser til medlemsstaten, hvori det antydes, at justeringen af størrelsen af den tilbagesøgningspligtige støtte er frivillig, og på grund af en modstrid mellem den anfægtede afgørelses begrundelse og dens dispositive del.