—

Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed med den følge, at ingen udgave af overtrædelsesafgørelsen kan offentliggøres, før Retten har truffet afgørelse i annullationssøgsmålet.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse delvist, hvorved de redigeringer, som Europa-Kommissionen som anført i andet til fjerde anbringende forkastede, opretholdes.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat princippet om uskyldsformodningen ved at afslå sagsøgernes anmodning om, at offentliggørelsen af enhver ikkefortrolig udgave af afgørelsen af 7. december 2016 (»overtrædelsesafgørelsen«) (1) skal udsættes, indtil der er truffet afgørelse i sagsøgernes annullationssøgsmål ved Retten til prøvelse af overtrædelsesafgørelsen. Overtrædelsesafgørelsen er selv blevet vedtaget i strid med uskyldsformodningen, som fastslået i dom af 10. november 2017, Icap m.fl. mod Kommissionen (T-180/15, EU:T:2017:795, præmis 253-269). Følgelig befinder sagsøgerne sig i den samme position som en ikke-adressat: De er ikke omfattet af alle de sædvanlige garantier, der indrømmes med henblik på udøvelsen af retten til forsvar i det normal sagsforløb, der resulterer i en afgørelse om sagens realitet. Sagsøgerne har anført, at dette udgør en hindring mod enhver offentliggørelse af overtrædelsesafgørelsen, indtil Retten har gennemført en undersøgelse af Kommissionens konklusioner.

2.

Andet anbringende om, at Kommissionen gennem høringskonsulenten overskred sine beføjelser efter artikel 8, stk. 2, i afgørelse 2011/695/EU (»afgørelsen om høringskonsulentens kompetenceområde«) (2) ved at angive at omstøde en afgørelse fra Generaldirektoratet for Konkurrence om ikke at offentliggøre dele af overtrædelsesafgørelsen (og ved at henholde sig til denne retsstridige afgørelse for ikke at forhindre offentliggørelse af lignende dele af overtrædelsesafgørelsen). Kommissionen, der optrådte via høringskonsulenten, savnede beføjelser til at gøre dette (jf. dom af 15.7.2015, Pilkington Group mod Kommissionen, T-462/12, EU:T:2015:508, præmis 31).

3.

Tredje anbringende om, at Kommissionen foretog en fejlagtig vurdering af sagsøgernes krav efter artikel 8, stk. 2, i afgørelsen om høringskonsulentens kompetenceområde og derved ikke overholdt tavshedspligten som krævet efter denne bestemmelse, artikel 339 TEUF og artikel 28 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (3). Kommissionen begik en fejl ved at fastslå, at det omtvistede materiale ikke opfyldte kriteriet for oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt (jf. dom af 30.5.2006, Bank Austria Creditansalt mod Kommissionen, T-198/03, EU:T:2006:136), og af andre grunde.

4.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte det princip, der regulerer beskyttelsen af enkeltpersoners identitet, i forhold til en tidligere ansat hos sagsøgerne og personer i sagsøgernes ledelse, herunder retten til respekt for privatlivet, der er beskyttet i artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen påtænkte at offentliggøre oplysninger, der ville eller muligvis ville afsløre identiteten af den tidligere ansatte og den angivelige holdning hos sagsøgernes ansatte på det tidspunkt.