Sag anlagt den 27. juni 2018 — WV mod EEAS

(Sag T-388/18)

(2018/C 352/41)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: WV (ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

Sagsøgerens påstande

—

Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold. — Som følge deraf, og efter at Retten indledningsvist i medfør af artikel 89, stk. 3, litra d), i Rettens procesreglement, der foreskriver »foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse«, har pålagt sagsøgte at fremlægge alle akter og dokumenter vedrørende nærværende sag og navnlig: mandatet til og konklusionerne vedrørende den interne sikkerhedsundersøgelse, som ansættelsesmyndigheden foretog; alle EEAS’ interne dokumenter og afgørelser i forbindelse med beskyldningerne om sagsøgerens angivelige fjernelse af dokumenter og mulige videregivelse af oplysninger til et givent tredjeland (Israel/Tyrkiet), nøjagtige datoer, de angiveligt delte oplysninger og konkrete beviser, samt de oplysninger, der er blevet videregivet til sikkerhedstjenesten og dens svar; de interne dokumenter og/eller afgørelser, der øjensynligt blev affattet eller truffet i forbindelse med hændelsen den 27. juli 2016, og navnlig et notat fra EEAS’ generalsekretær vedrørende udelukkelsen af sagsøgeren fra »Tyrkiet«-afdelingen; e-mailen fra [X], sendt i september 2015 til [Y], hvori der øjensynligt henvises til »alvorlige problemer, der i det væsentlige er knyttet til hendes adfærd«; oplysninger vedrørende karakteren af de forskellige overførsler, som hun har været genstand for, med henblik på at klarlægge, om disse overførsler er blevet foretaget inden for rammerne af hendes stilling og/eller udgjorde en yderligere belastning dertil; mandatet for de nationale eksperter, som blev stillet til rådighed for EEAS’ »Tyrkiet«-afdeling, og som afspejler den aftale, der blev indgået med de forskellige medlemsstater i juni 2015 med henblik på oprettelsen af denne afdeling; referatet fra mødet den 18. maj 2017 mellem sagsøgeren, en repræsentant for personaleudvalget og ansættelsesmyndigheden; de e-mailudvekslinger, der fandt sted den 10. juli 2017 mellem [Z] og chefen for EU-delegationen i Tyrkiet. — Det stiltiende afslag på anmodningen om bistand på grundlag af vedtægtens artikel 24, som fandt sted den 4. september 2017, annulleres. — Afgørelsen af 28. marts 2018 med referencen Ares(2018)1705593, meddelt samme dato, hvorved ansættelsesmyndigheden afslog sagsøgerens klage indgivet den 29. november 2017 med reference R/510/17 over det stiltiende afslag på anmodningen om bistand på grundlag af vedtægtens artikel 24, annulleres. — Sagsøgte tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger i henhold til artikel 134 i procesreglementet for Den Europæiske Unions Ret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et enkelt anbringende vedrørende en tilsidesættelse af bistands- og omsorgspligten, en tilsidesættelse af artikel 1e, stk. 2, artikel 12, 12a, 22b, 24, 25 og 26 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), af princippet om god forvaltning, og en tilsidesættelse af artikel 1 og 2 i bilag IX til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1).

Inden for rammerne af dette anbringende har sagsøgeren ligeledes påberåbt sig en tilsidesættelse af bl.a. artikel 41, 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, af retten til forsvar, samt retsmisbrug og procedurefordrejning, og herudover en åbenbar tilsidesættelse af princippet om berettigede forventninger og princippet om processuel ligestilling.

Endelig har sagsøgeren inden for rammerne af dette anbringende gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af det princip, der pålægger forvaltningen kun at træffe afgørelse på basis af lovlige grunde, dvs. grunde, der er relevante og ikke behæftede med et eller flere åbenbart urigtige faktiske eller retlige skøn, og en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, af kontradiktionsprincippet, princippet om god forvaltning og retssikkerhedsprincippet, samt en tilsidesættelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. [43]).

Sagsøgeren har således gjort gældende, at det er åbenbart, at ansættelsesmyndigheden, da den traf den anfægtede afgørelse under de beskrevne omstændigheder og efterfølgende afslog sagsøgerens klage, ikke foretog en korrekt anvendelse og fortolkning af de ovennævnte bestemmelser i vedtægten og principper, idet den lod sin afgørelse hvile på faktuelt og retligt upræcise begrundelser, og idet den som følge deraf satte sagsøgeren i en administrativt ulovlig situation, hvor der ikke var overensstemmelse mellem de godtgjorte faktiske omstændigheder og afslaget på anmodningen om bistand.