24.9.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 341/16 |
Sag anlagt den 22. juni 2018 — WI mod Kommissionen
(Sag T-379/18)
(2018/C 341/28)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: WI (ved advokaterne T. Bontinck og A. Guillerme)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Annullation af de anfægtede afgørelser. |
— |
Sagsøgte tilpligtes at udbetale efterladtepension til [WI]. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet til prøvelse af afgørelsen fra Europa-Kommissionens Kontor for »Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder« (PMO) af 16. august 2017 om afslag på at tildele sagsøgeren efterladtepension samt af den stadfæstende afgørelse har sagsøgeren påberåbt sig to anbringender.
1. |
Første anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn vedrørende begrebet efterlevende ægtefælle samt tilsidesættelse af artikel 1d, stk. 2, og af artikel 17 i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), for så vidt som Kommissionen baserede sig på en restriktiv og forkert fortolkning af det i vedtægten fastsatte begreb længstlevende ægtefælle med henblik på at forkaste sagsøgerens ansøgning om anerkendelse af hans status som længstlevende ægtefælle. |
2. |
Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og af omsorgspligten, for så vidt som Kommissionen ifølge sagsøgeren burde have taget hensyn til de helt særlige omstændigheder i den foreliggende sag med henblik på at fortolke artikel 17 i bilag VIII til vedtægten således, at sagsøgeren uden videre havde ret til en pension som følge af hans status som længstlevende ægtefælle. |