—

Kommissionens afgørelse C(2018) 1768 final af 21. marts 2018 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.40136 — kondensatorer) annulleres i sin helhed, for så vidt som den finder anvendelse på sagsøgeren.

—

Subsidiært annulleres følgende bestemmelser delvist:

—

Den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt i henhold til artikel 261 TEUF og artikel 31 i Rådets forordning nr. 1/2003 ( 1 ), nedsættes.

—

Under alle omstændigheder anlægger Retten sin egen vurdering i stedet for Kommissionens vedrørende bødens størrelse, og den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt i henhold til artikel 261 TEUF og artikel 31 i Rådets forordning nr. 1/2003, nedsættes.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i henhold til artikel 184, stk. 1, i Rettens procesreglement.

1.

Første anbringende om væsentlige urigtige faktiske konstateringer.

De påståede væsentlige urigtige faktiske konstateringer vedrører navnlig tre forskellige perioder med kontakter. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen fejlagtigt foretog konstateringer, som ikke blev godtgjort tilstrækkeligt. Derfor fastslog Kommissionen med urette, at artikel 101 TEUF var overtrådt.

2.

Andet anbringende om retlige fejl med hensyn til kvalificeringen af overtrædelsen som samlet og vedvarende og antagelsen af, at sagsøgeren deltog i overtrædelsen

Det andet anbringende vedrører den omstændighed, at Kommissionen angiveligt begik fejl ved kvalificeringen af de kontakter, som blev identificeret som en samlet og vedvarende overtrædelse, og ved at holde sagsøgeren ansvarlig for en sådan overtrædelse. For det første godtgjorde Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad rækkevidden af en samlet og vedvarende overtrædelse. For det andet fastslog Kommissionen med urette, at sagsøgeren kunne tilregnes kontakter, som selskabet ikke havde deltaget i. For det tredje konkluderede Kommissionen fejlagtigt, at overtrædelsen forløb uafbrudt indtil den 7. november 2003. For det fjerde fastslog Kommissionen med urette, at sagsøgeren kunne tilregnes en fortsat deltagelse i en samlet og vedvarende overtrædelse efter den 10. november 2008. Derfor var Kommissionen grundet indtrådt forældelse afskåret fra at pålægge sagsøgeren sanktioner. For det femte fastslog Kommissionen fejlagtigt, at sagsøgerens deltagelse i en samlet og vedvarende overtrædelse fortsatte til trods for, at selskabet udtrykkeligt havde taget afstand herfra.

3.

Tredje anbringende om manglende kompetence

4.

Fjerde anbringende om et åbenbart urigtigt skøn ved fastsættelsen af bøden

Med sit fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at der angiveligt er anlagt åbenbart urigtige skøn i forbindelse med fastsættelsen af bøden. For det første tilsidesatte Kommissionen proportionalitetsprincippet og sine retningslinjer for beregning af bøder, idet den som beregningsgrundlag for bøden fejlagtigt anvendte hele værdien af EØS’ afsætning. For det andet og tredje tilsidesatte Kommissionen proportionalitetsprincippet, begrundelsespligten og princippet om »ne bis in idem« ved at fastsætte både multiplikationsfaktoren for grovhed og det supplerende beløb forkert. For det fjerde tilsidesatte Kommissionen proportionalitetsprincippet, sin begrundelsespligt og princippet om ligebehandling ved angiveligt at undlade på behørig vis at lade det afspejle i bøden, at sagsøgerens deltagelse var begrænset. Endvidere tilsidesatte Kommissionen proportionalitetsprincippet og retningslinjerne for beregning af bøder ved ikke, som formildende omstændigheder, at tage hensyn til sagsøgerens eventuelle uopmærksomhed, væsentligt begrænsede rolle og konkurrencemæssige adfærd.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter

Det femte anbringende vedrører den omstændighed, at Kommissionen angiveligt tilsidesatte væsentlige formforskrifter som omhandlet i artikel 263 TEUF ved at undlade at give Nichicon en supplerende klagepunktsmeddelelse og ved at fastsætte en for kort periode til at forsvare sig.