201807130722004362018/C 268/483062018TC26820180730DA01DAINFO_JUDICIAL20180516394021

Sag T-306/18: Sag anlagt den 16. maj 2018 — Ungarn mod Kommissionen


C2682018DA3910120180516DA0048391402

Sag anlagt den 16. maj 2018 — Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-306/18)

2018/C 268/48Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (ved M.Z. Fehér, G. Koós og G. Tornyai, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse (EU) 2018/262 af 14. februar 2018 om forslaget til borgerinitiativ »We are welcoming Europe, let us help!« ( 1 ) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende er baseret på tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, litra b), c) og d), og artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer ( 2 ).

Første og anden del af det europæiske borgerinitiativ, der er registreret ved den anfægtede afgørelse, falder åbenbart uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne. Derfor tilsidesætter registreringen af initiativet artikel 4, stk. 2, litra b), og artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 211/2011. Desuden er første del af initiativet utilstedeligt og dermed i strid med artikel 4, stk. 2, litra c), i forordning nr. 211/2011, mens det for så vidt angår anden del kan anføres, at den kan føre til et resultat, der er i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 TEU, hvorfor den ligeledes er i strid med artikel 4, stk. 2, litra d), i forordning nr. 211/2011.

2.

Andet anbringende er baseret på tilsidesættelse af artikel 296 TEUF og artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Den anfægtede afgørelse opfylder ikke kravene til begrundelsespligten, hvorfor den tilsidesætter den begrundelsespligt, der er fastsat i artikel 296 TEUF, og den ret til god forvaltning, der er fastsat i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder. Den anfægtede afgørelse angiver således slet ikke grundene til, at Kommissionen antog, at der for så vidt angår initiativets tredje del foreligger et passende retsgrundlag, og at Unionen har lovgivningskompetence, dvs. at kravet i artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 211/2011 var opfyldt i forhold til registreringen.


( 1 ) – EUT 2018, L 49, s. 64.

( 2 ) – EUT 2011, L 65, s. 1, berigtiget i EUT 2012, L 94, s. 49.