201806290641986392018/C 249/472852018TC24920180716DA01DAINFO_JUDICIAL20180504373821

Sag T-285/18: Sag anlagt den 4. maj 2018 — Pšonka mod Rådet


C2492018DA3710120180504DA0047371382

Sag anlagt den 4. maj 2018 — Pšonka mod Rådet

(Sag T-285/18)

2018/C 249/47Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Viktor Pavlovič Pšonka (Kiev, Ukraine) (ved advokat M. Mleziva)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/333 af 5. marts 2018 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/326 af 5. marts 2018 annulleres, for så vidt som nævnte afgørelse og forordning vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af retten til god forvaltning

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål bl.a. gjort gældende, at Rådet for Den Europæiske Union ikke udviste behørig omhu og opmærksomhed ved vedtagelsen af afgørelse (FUSP) 2018/333 af 5. marts 2018, idet det inden vedtagelsen af den anfægtede afgørelse undlod at tage stilling til sagsøgerens argumenter og de beviser, som han havde fremlagt til støtte for sin sag, og idet det primært støttede den nævnte afgørelse på et kort sammendrag fra den offentlige anklager i Ukraine og ikke anmodede om yderligere oplysninger om efterforskningernes forløb i Ukraine.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af sagsøgerens ejendomsret

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at de restriktive foranstaltninger over for ham er uforholdsmæssige, går videre end, hvad der er nødvendigt, og udgør en tilsidesættelse af folkeretlige garantier vedrørende beskyttelse af sagsøgerens ejendomsret.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder som sikret i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at såvel hans ret til en retfærdig rettergang og til en formodning om uskyld som hans ret til beskyttelse af privat ejendom blev tilsidesat i forbindelse med vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger.