201806080111931412018/C 221/392512018TC22120180625DA01DAINFO_JUDICIAL20180423333311

Sag T-251/18: Sag anlagt den 23. april 2018 — IFSUA mod Rådet


C2212018DA3310120180423DA0039331331

Sag anlagt den 23. april 2018 — IFSUA mod Rådet

(Sag T-251/18)

2018/C 221/39Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: International Forum for Sustainable Underwater Activities (IFSUA) (Barcelona, Spanien) (ved advokat T. Gui Mori)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

I henhold til artikel 263, stk. 4 in fine, TEUF har sagsøgeren, IFSUA, der er direkte berørt, nedlagt påstand for Retten om annullation — på grundlag af deres karakter af bestemmelser, der klart kan udskilles — af artikel 2, stk. 2, og artikel 9, stk. 4 og 5, i Rådets forordning (EU) 2018/120 af 23. januar 2018 (EUT 2018, L 27, s. 1), der skal opfattes som en »regelfastsættende retsakt« om gennemførelse af restriktive foranstaltninger og af den samlede tilladte fangstmængde« (TAC) for rekreativt fiskeri.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod Rådets forordning (EU) 2018/120 ( 1 ), som påstås delvist annulleret.

I denne forbindelse har sagsøgeren præciseret, at påstanden angår en annullation af de ovennævnte bestemmelser, for så vidt som deres anvendelse på forskellige former for rekreativt fiskeri, der udgør aktiviteter, som ikke er omfattet af den fælles fiskeripolitik, medfører et totalt forbud mod fiskeri af havbars (dicentrarchus labrax), der udelukkende vedrører undervandsfiskere, hvilket truer denne aktivitets fortsatte overlevelse, herunder sporten som sådan og den tilknyttede industri.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at artikel 2, stk. 5, artikel 3, litra d), artikel 4, litra d), og artikel 6, litra d) og c), TEUF er blevet tilsidesat, idet de anfægtede bestemmelser udgør foranstaltninger, som direkte forbyder rekreativt fiskeri og undervandssportsfiskeri efter havbars, selv om Rådet ikke har kompetence, end ikke en delt kompetence i så henseende.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at artikel 2, stk. 2, og artikel 9, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2018/120 tilsidesætter retssikkerhedsprincippet og princippet om den berettigede forventning, idet disse bestemmelser klart ligger uden for rammerne for de tildelte kompetencer og den historiske udvikling.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at artikel 2, stk. 2, og artikel 9, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2018/120 tilsidesætter lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling i artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet der i én og samme gennemførelsesforordning om regulering af fiskerimulighederne for havbars anvendes bestemmelser med forskellige kriterier, der både omhandler kommercielt fiskeri og rekreativ fiskeri. Disse to kategorier er ikke strengt sammenlignelige som adressater for den samme pakke af foranstaltninger.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at artikel 2, stk. 2, og artikel 9, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2018/120 tilsidesætter proportionalitetsprincippet ved gennemførelsen af artikel 43, stk. 3, TEUF. Sagsøgeren har herved gjort gældende, at i den forordning, som er genstand for den foreliggende sag, skal fastsættelsen af fiskerimuligheder for havbarsen såvel med hensyn til kommercielt fiskeri som rekreativt fiskeri opfylde et formål om at reducere dødeligheden hos den nordlige bestand betragteligt med henblik på at muliggøre en lille forøgelse af biomassen. Sagsøgeren har tilføjet, at dette formål kan tilstræbes med en mindre restriktiv foranstaltning end et totalt forbud mod undervandsfiskeri efter havbars. I forbindelse med dette anbringende har sagsøgeren tillige gjort gældende, at artikel 12, 16, 37 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er blevet tilsidesat.


( 1 ) – Rådets forordning (EU) 2018/120 af 23.1.2018 om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2017/127 (EUT 2018, L 27, s. 1).