4.6.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 190/38

Sag anlagt den 26. marts 2018 — Casa Regina Apostolorum della Pia Società delle Figlie di San Paolo mod Kommissionen

(Sag T-223/18)

(2018/C 190/63)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Casa Regina Apostolorum della Pia Società delle Figlie di San Paolo (Albano Laziale, Italien) (ved advokat F. Rosi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Principalt fastslås, at den anfægtede afgørelse er ulovlig, eftersom den er affattet på engelsk og ikke på italiensk.

—	Søgsmålet tages til følge, og Kommissionens foranstaltning annulleres, for så vidt som den ikke er begrundet og således ikke er støttet på sikre bevismæssige forudsætninger.

—

Det fastslås, at ordningen vedrørende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og dermed de principper, der blev fastslået i Domstolens dom i Altmark-sagen fra 2003 med hensyn til artikel 106 TEUF og 107 TEUF vedrørende anvendelsen af statsstøtte, gælder for det italienske sundhedssystem. Der foretages derfor en undersøgelse af regionen Lazios handlinger i forhold til den finansiering af offentlige faciliteter, som skulle have fulgt de ved de ovennævnte forskrifter fastsatte principper og derfor have begrænset betalingerne til offentlige sundhedsfaciliteter til den forudberegnede kompensation for udgifter i henhold til kriterierne i Altmark-dommen, nedsat til den såkaldte gennemsnitsvirksomhed, og det fastslås, at den store finansiering udgør overkompensation.

—

Det fastslås, at regionen Lazio skal betale sagsøgeren i overensstemmelse med princippet om en gennemsnitsvirksomhed og derfor også skal tage hensyn til stigninger i lønomkostninger i relation til samtlige arbejdstagere, der arbejdede i den pågældende institution fra 2005 til 2006, hvorved dette fastsættes som et parameter for efterfølgende år.

—	Der sikres de deraf følgende retsvirkninger, og Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod Kommissionens afgørelse C(2017) 7973 final af 4. december 2017 om afvisning af klagen fra sagsøgeren, et italiensk religiøst hospital, vedrørende en påstået kompensation for omkostninger afholdt af de offentlige hospitaler i regionen Lazio. I den anfægtede afgørelse fastslås, at de omhandlede foranstaltninger ikke udgør statsstøtte.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.	For det første anfægtes anvendelsen af engelsk som autentisk sprog ved affattelsen af den endelige afgørelse.

Med det andet anbringende gøres gældende, at der foreligger en begrundelsesmangel. Kommissionen undlod fuldstændigt at tage hensyn til visse væsentlige aspekter ved spørgsmålet og at afkræfte visse indsigelser rejst af sagsøgeren, hvis berettigelse var blevet godtgjort ved de indgivne dokumenter. Kommissionen har en forpligtelse til at besvare alle de spørgsmål, der rejses af en klager, som følge af gennemsigtighedsprincippet og princippet om god tro.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren anfægtet den omstændighed, at sundhedssystemet i den italienske retsorden er kendetegnet ved et princip om behandlingsuniversalitet, hvilket vil sige, at alle sundhedsydelserne leveres af det nationale sundhedssystem. Endvidere har sagsøgeren foreholdt Kommissionen, at den ikke har fremlagt bevis for, at den italienske stat finansierer og dermed dækker alle sine egne borgeres sundhedsydelser, hvilket forhold overhovedet ikke stemmer overens med fakta. Sagsøgeren har anfægtet, at universalitet ikke er et abstrakt begreb, men må identificeres konkret og må kunne efterprøves og mærkes og kan ikke anses for at foreligge, blot fordi den italienske stat hævder det.