Sag T-735/18

AQUIND Ltd

mod

Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder

Rettens dom (Anden Afdeling) af 18. november 2020

»Energi – artikel 17 i forordning (EF) nr. 714/2009 – afgørelse truffet af ACER om afslag på en anmodning om en undtagelse til de nye samkøringslinjer for elektricitet – klage til ACER’s klagenævn – kontrollens intensitet«

Annullationssøgsmål – afgørelse truffet af agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (ACER) om afslag på en anmodning om en undtagelse til de nye samkøringslinjer for elektricitet – afgørelse opretholdt af ACER’s klagenævn – klage over agenturets afgørelse – afvisning

(Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 713/2009, 19. betragtning og art. 19, stk. 1 og 5, og art. 20, stk. 1 og 3)

(jf. præmis 25-34)
EU’s agenturer – agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (ACER) – klageprocedure – klage til ACER’s klagenævn – klage over en afgørelse truffet af ACER om afslag på en anmodning om en undtagelse til de nye samkøringslinjer for elektricitet – klagenævnets opgave – kontrollens intensitet – bedømmelse af faktuelle forhold af videnskabelig, teknisk og økonomisk kompliceret art – legalitetskontrol, der er begrænset til åbenbart urigtige skøn – ikke omfattet

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 713/2009, art. 18, stk. 1, art. 19 og 20, og forordning nr. 714/2009, art. 17, stk. 1)

(jf. præmis 45-71 og 81-86)
EU’s agenturer – agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (ACER) – klageprocedure – klage til ACER’s klagenævn – klage over en afgørelse truffet af ACER om afslag på en anmodning om en undtagelse til de nye samkøringslinjer for elektricitet – klagenævnets opgave – omfanget af prøvelsen – prøvelse, der er begrænset til en undersøgelse af, om klagerens argumenter kan godtgøre, at der foreligger fejl ved ACER’s afgørelse – pligt for klageudvalget til at foretage en fornyet undersøgelse – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 713/2009, art. 19, og nr. 714/2009, art. 17, stk. 1)

(jf. præmis 76-80)
EU’s agenturer – agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (ACER) – klageprocedure – klage til ACER’s klagenævn – klage over en afgørelse truffet af ACER om afslag på en anmodning om en undtagelse til de nye samkøringslinjer for elektricitet – mulighed for, at den administrative procedure fører til et andet resultat ved en mere indgående undersøgelse – kontrollens intensitet utilstrækkelig i forhold til de beføjelser, som lovgiver har tildelt klagenævnet – ikke muligt for sagsøgeren og Retten at godtgøre muligheden for et andet resultat uden den pågældende uregelmæssighed

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 713/2009, art. 18, 19 og 20, og forordning nr. 714/2009, art. 17, stk. 1)

(jf. præmis 88 og 89)
Tilnærmelse af lovgivningerne – harmoniseringsforanstaltninger – betingelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling – forordning nr. 714/2009 – indrømmelse af en undtagelse til de nye samkøringslinjer for elektricitet – betingelser – risikoen ved investeringen – bedømmelseskriterier – hensyntagen til en eventuel finansiel støtte – lovlighed – automatisk udelukkelse af den finansielle risiko ved investeringen som følge af muligheden for at opnå finansiel støtte – retsstridighed

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 714/2009, art. 17, stk. 1, og forordning nr. 347/2013, art. 12)

(jf. præmis 95-112)

Resumé

Selskabet Aquind Ltd (herefter »sagsøgeren«) er iværksætter af et projekt om samkøring af elektricitet mellem det britiske og det franske elektricitetstransmissionsnet (herefter »Aquind-samkøringslinjen«). Med henblik på denne nye samkøring indgav selskabet en ansøgning til Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) om midlertidig undtagelse fra de almindelige principper om anvendelse af indtægter, adskillelsen af transmissionssystemer og transmissionssystemoperatører samt tredjeparters adgang til transmissions- eller distributionssystemer ( 1 ).

Ved afgørelse af 19. juni 2018 ( 2 ) afslog ACER anmodningen om undtagelse med den begrundelse, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelsen om, at risikoen ved investeringen er så stor, at investeringen ikke ville finde sted, medmindre en undtagelse indrømmes ( 3 ). I forbindelse med bedømmelsen af den nævnte risiko ved investeringen fandt ACER bl.a., at det ikke kunne konkluderes med sikkerhed, om der forelå en risiko, som beroede på manglende finansiel støtte, idet Aquind-samkøringslinjen havde opnået status som projekt af fælles interesse, som gjorde det muligt for sagsøgeren at opnå den finansielle støtte i henhold til lovgivningen ( 4 ), men som sagsøgeren ikke havde ansøgt om. Ved afgørelse af 17. oktober 2018 ( 5 ) opretholdt ACER’s klagenævn agenturets afgørelse og afslog således anmodningen om undtagelse for så vidt angår Aquind-samkøringslinjen.

I forbindelse med det af sagsøgeren anlagte annullationssøgsmål annullerede Retten klagenævnets afgørelse. I denne dom blev der redegjort nærmere for intensiteten af klagenævnets kontrol med ACER’s afgørelser og for fortolkningen af kriteriet om den grad af risiko ved investeringen i en ny samkøringslinje, der er nødvendig for at opnå en undtagelse.

Retten fastslog for det første, at klagenævnet begik en retlig fejl ved kun at foretage en begrænset prøvelse af ACER’s afgørelse. Ifølge Retten foretog klagenævnet herved en kontrol med en utilstrækkelig intensitet i forhold til de beføjelser, som lovgiver har tillagt det, og gjorde kun begrænset og ufuldstændig brug af sin skønsbeføjelse. De bestemmelser, der vedrører klagenævnets organisation og beføjelser, gjorde det muligt at fastslå, at dette appelorgan ikke er blevet oprettet for kun at foretage en begrænset prøvelse af komplekse tekniske og økonomiske vurderinger. I denne forbindelse bemærkede Retten, at klagenævnet i henhold til bestemmelserne om oprettelse af agenturet ( 6 ) ikke alene råder over samtlige de beføjelser, som ACER selv har, men også de beføjelser, som det er blevet tillagt i sin egenskab af appelorgan for agenturet. Hvis klagenævnet vælger at hjemvise sagen til agenturet, er det i stand til at styre de afgørelser, som træffes af agenturet, som er bundet af klagenævnets begrundelse. Hvad angår ansøgningerne om undtagelse styrker den omstændighed, at sagsøgeren ikke kan anfægte ACER’s afgørelse, for så vidt som alene klagenævnets afgørelser kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål ved Retten, desuden den konklusion, at klagenævnet ikke kan foretage en begrænset prøvelse af agenturets afgørelse svarende til den domstolsprøvelse, der udøves af Unionens retsinstanser. Ifølge Retten ville en begrænset prøvelse, som klagenævnet foretager af de tekniske og økonomiske vurderinger, føre til en begrænset prøvelse af en afgørelse, som selv er resultatet af en begrænset kontrol. En ordning med »begrænset kontrol af en begrænset kontrol« giver imidlertid ikke den garanti for en effektiv domstolsbeskyttelse, som virksomhederne skal have.

Retten bemærkede ligeledes, således som det allerede er blevet fastslået vedrørende ECHA’s Klageudvalg ( 7 ), at den retspraksis, hvorefter komplekse tekniske og økonomiske vurderinger er underlagt Unionens retsinstansers begrænsede kontrol, ikke finder anvendelse på den kontrol, der foretages af agenturernes appelorganer. Ifølge Retten skulle klagenævnet i forbindelse med den kontrol, som det skal foretage af komplekse tekniske og økonomiske vurderinger i en afgørelse truffet af ACER vedrørende en ansøgning om undtagelse, på grundlag af sine medlemmers videnskabelige ekspertise undersøge, om de argumenter, som sagsøgeren har fremført, kan godtgøre, at de betragtninger, som ACER’s afgørelse er baseret på, er behæftet med fejl.

Retten fastslog for det andet, at klagenævnet ved at opstille et krav om forudgående ansøgning om finansiel støtte til investeringer vedrørende et projekt af fælleseuropæisk interesse inden indgivelsen af ansøgningen om undtagelse med urette har indført en yderligere betingelse, der ikke er er fastsat i lovgivningen, for indrømmelsen af en undtagelse til de nye samkøringslinjer ( 8 ). Selv om en eventuel finansiel støtte, der er blevet tildelt et projekt af fælleseuropæisk interesse såsom Aquind-samkøringslinjen, gyldigt kan udgøre et relevant bedømmelseskriterium med henblik på at fastlægge, om der foreligger en risiko ved investeringen, som begrunder en undtagelse til det regulerede system, kan dette kriterium ikke udgøre en særskilt betingelse, som skal være opfyldt for at opnå en undtagelse. Den omstændighed, at der ikke foreligger en forudgående ansøgning om finansiel støtte til et samkøringsprojekt, der har opnået status som et projekt af fælleseuropæisk interesse, kan derfor ikke i sig selv udgøre en begrundelse, der gør det muligt at konkludere, at det ikke var godtgjort, at der forelå en risiko ved investeringen. I forbindelse med Aquind-samkøringslinjen fandt klagenævnet imidlertid i det væsentlige, at alene modtagelsen af et negativt svar på en ansøgning om finansiel støtte til denne nye samkøringslinje gjorde det muligt at antage, at der forelå en risiko ved investeringen af en sådan størrelse, at undtagelsesordningen kunne indrømmes.

Ifølge Retten er det væsentlige kriterium, der er vejledende for behandlingen af anmodningen om undtagelse, kriteriet om »risikoen ved investeringen«, der er fastsat i lovgivningen ( 9 ). I denne forbindelse fremhævede Retten, at muligheden for at opnå finansiel støtte til en samkøringslinje, der har opnået status af projekt af fælleseuropæisk interesse, på ingen måde gør det muligt automatisk at udelukke den finansielle risiko ved investeringen. I det foreliggende tilfælde har klagenævnet og ACER på grundlag af et hypotetisk ræsonnement imidlertid implicit antaget, at ansøgningen om finansiering ville føre til, at der blev tildelt en økonomisk fordel, der ville gøre det muligt at eliminere risikoen ved investeringen i Aquind-samkøringslinjen.

( 1 ) – Denne ansøgning blev indgivet på grundlag af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13.7.2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 (EUT 2009, L 211, s. 15).

( 2 ) – ACER’s afgørelse nr. 05/2018 af 19.6.2018.

( 3 ) – Betingelse i henhold til artikel 17, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 714/2009.

( 4 ) – Artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17.4.2013, om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT 2013, L 115, s. 39).

( 5 ) – ACER’s afgørelse nr. A-001-2018 af 17.10.2018.

( 6 ) – Artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13.7.2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (EUT 2009, L 211, s. 1).

( 7 ) – Dom af 20.9.2019, BASF Grenzach mod ECHA,T-125/17, EU:T:2019:638.

( 8 ) – Artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 714/2009.

( 9 ) – Artikel 17, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 714/2009.