Sag T-430/18

American Airlines, Inc.

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Første Udvidede Afdeling) af 16. december 2020

»Konkurrence – fusioner – lufttransportmarkedet – afgørelse, hvorved en fusion erklæres forenelig med det indre marked og EØS-aftalen – tilsagn – afgørelse, hvorved der indrømmes hævdvundne rettigheder– retlig fejl – begrebet passende brug«

EU-ret – fortolkning – metoder – fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål

(jf. præmis 103-112, 204-249 og 255-292)
Fusioner og virksomhedsovertagelser – Kommissionens undersøgelse – vedtagelse af en afgørelse, hvorved det fastslås, at en fusion er forenelig med det indre marked uden indledning af fase II – betingelse – ingen alvorlig tvivl – nødvendigt at opnå tilsagn fra de berørte virksomheder – skønsbeføjelse

(Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2, stk. 2, art. 6 og art. 8, stk. 2)

(jf. præmis 114-116, 119 og 120)
Fusioner og virksomhedsovertagelser – Kommissionens undersøgelse – tilsagn fra de deltagende virksomheder, der kan gøre den anmeldte fusion forenelig med det indre marked – kriterier

(Rådets forordning nr. 139/2004, art. 2, stk. 2, art. 6, stk. 2, og art. 8, stk. 2)

(jf. præmis 117, 118 og 260)
Fusioner og virksomhedsovertagelser – Kommissionens undersøgelse – tilsagn fra de deltagende virksomheder, der kan gøre den anmeldte fusion forenelig med det indre marked – fortolkning af tilsagnene på baggrund af godkendelsesbeslutningen af fusionsforordningen og af meddelelsen om løsningsforslag, der kan accepteres – fortolkning på baggrund af RM-formularen

[Rådets forordning nr. 139/2004, art. 6, stk. 2 og art.23, stk. 1, litra c); Kommissionens forordning nr. 802/2004, art. 20, stk. 1a]

(jf. præmis 121-123, 129-200 og 254)
Retslig procedure – foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse – krav om fremlæggelse af dokumenter – Unionens retsinstansers skønsbeføjelse

(Rettens procesreglement, art. 90, stk. 1)

(jf. præmis 308-311)
Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – afvisning

(Art. 263 TEUF og 266 TEUF)

(jf. præmis 312)

Resumé

Ved godkendelsesbeslutning af 5. august 2013 ( 1 ) godkendte Kommissionen på visse betingelser en fusion mellem US Airways Group og AMR Corporation (herefter »fusionsparterne«), hvilket sidstnævnte selskab var moderselskab for luftfartsselskabet American Airlines.

For at imødegå den alvorlige tvivl, som Kommissionen havde givet udtryk for under den indledende undersøgelse af fusionens forenelighed med det indre marked, havde fusionsparterne foreslået en række tilsagn med henblik på at mindske hindringerne for adgangen til London Heathrow lufthavn (herefter »LHR«) og lette en konkurrents indtræden på ruten London-Philadelphia. De forpligtede sig således til at stille afgangs- og ankomsttidspunkter for LHR til rådighed for en ny aktør på ruten London-Philadelphia. Disse tilsagn (herefter »tilsagnene vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkterne«) blev vedlagt godkendelsesbeslutningen.

Selv om de afgangs- og ankomsttidspunkter for LHR, der skulle frigøres, principielt skulle bruges på ruten London-Philadelphia, gav tilsagnene vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkterne mulighed for, at den nye aktør kunne opnå hævdvundne rettigheder, der gjorde det muligt for denne at bruge disse afgangs- og ankomsttidspunkter på en hvilken som helst forbindelse til og fra LHR. Erhvervelsen af de nævnte hævdvundne rettigheder var imidlertid underlagt en forpligtelse for den nye aktør til at gøre »passende brug« af de frigjorte afgangs- og ankomsttidspunkter i seks sæsoner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Den Internationale Luftfartssammenslutning (IATA) (herefter »brugsperioden«).

American Airlines og Delta Air Lines, der begyndte at flyve ruten London-Philadelphia, indgik til opfyldelse af disse forpligtelser i forsommeren 2015 en aftale om frigørelse af afgangs- og ankomsttidspunkterne.

Da Kommissionen fandt, at Delta Air Lines havde gjort passende brug af afgangs- og ankomsttidspunkterne i brugsperioden, indrømmede den selskabet hævdvundne rettigheder ved afgørelse af 30. april 2018 ( 2 ) (herefter »den anfægtede afgørelse«). For at fastslå, at der forelå en passende brug af de frigjorte afgangs- og ankomsttidspunkter, konstaterede Kommissionen, at der ikke var blevet udøvet misbrug fra Delta Air Lines’ side i brugsperioden.

American Airlines anlagde sag ved Retten med påstand om annullation af denne afgørelse, idet selskabet bl.a. gjorde gældende, at Kommissionen havde begået retlige fejl ved fortolkningen af Delta Air Lines’ forpligtelse til at gøre »passende brug« af de frigjorte afgangs- og ankomsttidspunkter. Ifølge American Airlines skal »passende brug« forstås som omhandlende »brug i overensstemmelse med tilbuddet« og ikke som en henvisning til, at der ikke foreligger et »misbrug« af de frigjorte afgangs- og ankomsttidspunkter, således som Kommissionen har gjort gældende.

Rettens Første Udvidede Afdeling frifandt imidlertid Kommissionen i dette annullationssøgsmål.

Rettens bemærkninger

Retten foretog i sin dom en ordlydsfortolkning og en systematisk fortolkning af Delta Air Lines’ forpligtelse til at gøre »passende brug« af de afgangs- og ankomsttidspunkter for LHR, som American Airlines havde frigjort, samtidig med at den tog hensyn til forpligtelsens formål og sammenhæng.

Hvad angår ordlydsfortolkningen af udtrykket »passende brug« bemærker Retten, at begrebet »misuse« (»misbrug«) på originalsproget for tilsagnene vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkter, dvs. engelsk, ikke nødvendigvis har en negativ betydning. Kommissionen begik derfor ikke en fejl, da den fandt, at ordet »misuse« kan defineres som »brug af noget på en uhensigtsmæssig måde eller på en måde, der ikke er forudset«. Ifølge Retten er den i den anfægtede afgørelse foretagne sidestilling mellem »passende brug« og »fravær af misbrug« følgelig forenelig med ordlyden af de pågældende bestemmelser.

Når dette er sagt, er den af American Airlines fremførte fortolkning, hvorefter den passende brug principielt udgør en brug »i overensstemmelse med tilbuddet«, samtidig med at Kommissionen overlades en vis skønsmargen i denne henseende, ifølge Retten ligeledes forenelig med udtrykket »passende brug«.

Eftersom ordlydsfortolkningen af tilsagnene vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkterne ikke er afgørende, bemærker Retten, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til bestemmelsens ordlyd, men også til den sammenhæng, den indgår i, og de formål, der forfølges med den lovgivning, som bestemmelsen udgør en del af. Da tilsagnene vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkterne udgør en integrerende del af godkendelsesbeslutningen, finder disse principper anvendelse på deres fortolkning. Retten bemærker således, at tilsagnene vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkterne skal fortolkes i lyset af godkendelsesbeslutningen inden for EU-rettens generelle rammer, navnlig i lyset af fusionsforordningen ( 3 ), og under henvisning til Kommissionens meddelelse om løsningsforslag, der kan accepteres i henhold til fusionsforordningen og gennemførelsesforordningen ( 4 ).

Retten har i denne forbindelse fremhævet betydningen af oplysningerne i »RM-formularen«, som fusionsparterne havde fremsendt til Kommissionen som bilag til deres forslag om tilsagn vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkterne. I overensstemmelse med gennemførelsesforordningen ( 5 ) skal denne RM-formular indeholde de oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for, at Kommissionen kan undersøge, om de tilsagn, der er afgivet af fusionsparterne, kan gøre fusionen forenelig med det indre marked. For så vidt som den nævnte RM-formular udspringer af fusionsforordningen, skal tilsagnene vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkterne, som er vedlagt godkendelsesbeslutningen, ligeledes fortolkes i lyset af den nævnte RM-formular.

Hvad angår de hævdvundne rettigheder over disse afgangs- og ankomsttidspunkter for LHR, der skal frigøres, følger det af den RM-formular, der er blevet fremlagt af fusionsparterne, at de tilsagn, som blev foreslået af disse parter, er stort set de samme som dem, der blev foreslået i sagen IAG mod bmi ( 6 ). I modsætning til tilsagnene i sagen IAG mod bmi forudsætter tilsagnene vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkterne for LHR imidlertid, at de frigjorte afgangs- og ankomsttidspunkter bruges i brugsperioden på en måde, der er »i overensstemmelse med tilbuddet«. American Airlines fremførte således en række argumenter med henblik på at godtgøre relevansen af indskuddet »i overensstemmelse med tilbuddet« i tilsagnene vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkterne for fortolkningen af udtrykket »passende brug« og dermed for tildelingen af de hævdvundne rettigheder.

Alle selskabets argumenter forkastes imidlertid af Retten, som kvalificerer henvisningen til brugen af afgangs- og ankomsttidspunkter »i overensstemmelse med tilbuddet« i tilsagnene vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkterne for LHR som blot en mindre sproglig variant i forhold til tilsagnene i sagen IAG mod bmi, der ikke medfører nogen ændring af kravene vedrørende hævdvundne rettigheder i forhold til denne sag. Ifølge Retten kunne denne fortolkning kun anfægtes, hvis fusionsparterne havde meddelt Kommissionen, at afvigelsen i de foreslåede tilsagns ordlyd udgjorde en væsentlig ændring i forhold til de tilsagn, der var omhandlet i sagen IAG mod bmi. RM-formularen var imidlertid tavs på dette punkt. Desuden havde American Airlines ikke fremlagt andre oplysninger, der kunne godtgøre, at fusionsparterne havde bragt denne afvigelse til Kommissionens kendskab.

Endelig bekræfter Retten, at Kommissionens fortolkning i den anfægtede afgørelse, hvorefter begrebet »passende brug« skal fortolkes således, at det omfatter fravær af »misbrug«, støttes både af en systematisk fortolkning af tilsagnene vedrørende afgangs- og ankomsttidspunkterne og af deres formål og sammenhæng.

På baggrund af det ovenstående frifandt Retten Kommissionen i det hele.

( 1 ) – Beslutning C(2013) 5232 final af 5.8.2013 (sag COMP/M.6607 – US Airways mod American Airlines) (EUT 2013, C 279, s. 6, herefter »godkendelsesbeslutningen«)

( 2 ) – Afgørelse C(2018) 2788 final af 30.4.2018 (sag M.6607 US Airways mod American Airlines).

( 3 ) – Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT 2004, L 24, s. 1)

( 4 ) – Kommissionens meddelelse om løsningsforslag, der kan accepteres i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 og Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 (EUT 2008, C 267, s. 1).

( 5 ) – Bilag 4 til Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004 af 7.4.2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT 2004, L 133, s. 1, berigtiget i EUT 2004, L 172, s. 9, herefter »gennemførelsesforordningen«).

( 6 ) – Sag COMP/M.6447 – IAG mod bmi (herefter »IAG mod bmi-sagen«), der førte til Kommissionens beslutning C(2012) 2320 af 30.3.2012 (EUT 2012, C 161, s. 2).