23.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 95/31


Rettens kendelse af 30. januar 2020 — Letland mod Kommissionen

(Sag T-293/18) (1)

(Annullationssøgsmål - fælles fiskeripolitik - Paristraktaten om øgruppen Spitsbergen (Norge) - muligheder for at fiske arktiske krabber i området omkring Svalbard (Norge) - forordning (EU) 2017/127 - fartøjer, der er indregistreret i EU, med tilladelse til at fiske - tilbageholdelse af et lettisk fartøj - artikel 265 TEUF - opfordring til at handle - Kommissionens stillingtagen - akt, der ikke har retligt bindende virkninger - afvisning)

(2020/C 95/40)

Processprog: lettisk

Parter

Sagsøger: Republikken Letland (ved V. Soņeca, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet, E. Paasivirta, I. Naglis og A. Sauka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand dels om annullation af Kommissionens skrivelse af 12. marts 2018, hvorved Kommissionen fastlagde sin holdning til den opfordring til at handle, som Republikken Letland ved skrivelse af 22. december 2017 havde tilsendt den i henhold til artikel 265 TEUF, og som i det væsentlige gik ud på, at Kommissionen skulle træffe foranstaltninger til forsvar af fiskerirettigheder og Den Europæiske Unions interesser i fiskeriområdet Svalbard (Norge), dels om, at Kommissionen pålægges at fastlægge en holdning i denne forbindelse, som ikke har negative retsvirkninger for Republikken Letland.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Kongeriget Spaniens anmodning om intervention.

3)

Republikken Letland bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionens afholdte omkostninger med undtagelse af de omkostninger, der vedrører begæringen om intervention.

4)

Kongeriget Spanien, Republikken Letland og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med begæringen om intervention.


(1)  EUT C 240 af 9.7.2018.