8.2.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/45


Rettens dom af 16. december 2020 — Tokai erftcarbon mod Kommissionen

(Sag T-636/18) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - miljø - klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger - klassificering af beg, kultjære-, højtemperaturs- som stof med akut toksicitet for vandmiljøet i kategori 1 (H400) og med kronisk toksicitet for vandmiljøet i kategori 1 (H410) - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder)

(2021/C 44/66)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Tokai erftcarbon GmbH (Grevenbroich, Tyskland) (ved advokaterne K. Van Maldegem, M. Grunchard, S. Saez Moreno og P. Sellar)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Wilderspin, R. Lindenthal og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved L. Aguilera Ruiz, som befuldmægtiget) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved M. Heikkilä og W. Broere, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Angående et søgsmål støttet på artikel 268 TEUF med påstand om, at sagsøgeren indrømmes erstatning for det tab, som den pågældende angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober 2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (EUT 2013, L 261, s. 5), hvorved beg, kultjære-, højtemperaturs- blev kvalificeret som stof med akut toksicitet for vandmiljøet i kategori 1 (H400) og med kronisk toksicitet for vandmiljøet i kategori 1 (H410).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Tokai erftcarbon GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)

Kongeriget Spanien og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) bærer hver deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 16 af 14.1.2019.