|
29.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 110/26 |
Rettens dom af 10. februar 2021 — Şanli mod Rådet
(Sag T-585/18) (1)
(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger truffet mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme - indefrysning af midler - liste over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer - opretholdelse af sagsøgerens navn på listen - annullations- og erstatningssøgsmål - tilsidesættelse af formkrav - procesreglementets artikel 76, litra d) - afvisning)
(2021/C 110/28)
Processprog: nederlandsk
Parter
Sagsøger: Dalokay Şanli (Rotterdam, Nederlandene) (ved advokaterne D. Gürses og J.M. Langenberg)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Van Overmeire og B. Driessen, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til dels artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1084 af 30. juli 2018 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2018/475 (EUT 2018, L 194, s. 144), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/1071 af 30. juli 2018 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/468 (EUT 2018, L 194, s. 23), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, dels artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det tab, som ulovligheden af disse retsakter har medført.
Konklusion
|
1) |
Sagen afvises. |
|
2) |
Dalokay Şanli betaler sagsomkostningerne. |