8.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 452/18


Rettens dom af 15. september 2021 — Laboratoire Pareva og Biotech3D mod Kommissionen

(Sagerne T-337/18 og T-347/18) (1)

(Biocidholdige produkter - aktivstoffet PHMB (1415; 4.7) - afslag på godkendelse af produkttype 1, 5 og 6 - betinget godkendelse af produkttype 2 og 4 - risici for menneskers sundhed og miljøet - forordning (EU) nr. 528/2012 - artikel 6, stk. 7, litra a) og b), i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 - harmoniseret klassificering af aktivstoffet i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008 - forudgående høring af ECHA - åbenbart urigtigt skøn - krydsreferencer - ret til at blive hørt)

(2021/C 452/17)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger i sagerne T-337/18 og T-347/18: Laboratoire Pareva (Saint-Martin-de-Crau, Frankrig) (ved advokaterne K. Van Maldegem, S. Englebert, P. Sellar og M. Grunchard)

Sagsøger i sag T-347/18: Biotech3D Ltd & Co. KG (Gampern, Østrig) (ved advokaterne K. Van Maldegem, S. Englebert, P. Sellar og M. Grunchard)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved R. Lindenthal og K. Mifsud Bonnici, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Franske Republik (ved A.L. Desjonquères, J. Traband, E. Leclerc og W. Zemamta, som befuldmægtigede) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ved M. Heikkilä, C. Buchanan og T. Zbihlej, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation, i sag T-337/18, af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/619 af 20. april 2018 om ikke at godkende PHMB (1415; 4,7) som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1, 5 og 6 (EUT 2018, L 102, s. 21), og, i sag T-347/18, af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/613 af 20. april 2018 om godkendelse af PHMB (1415; 4.7) som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 og 4 (EUT 2018, L 102, s. 1).

Konklusion

1)

Sagerne T-337/18 og T-347/18 forenes med henblik på denne dom.

2)

Europa-Kommissionen frifindes.

3)

I sag T-337/18 bærer Laboratoire Pareva sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med de sager om foreløbige forholdsregler, der er registreret som sag T-337/18 R og sag T-337/18 R II.

4)

I sag T-347/18 bærer Laboratoire Pareva og Biotech3D Ltd & Co. KG deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med den sag om foreløbige forholdsregler, der er registreretsom sag T-347/18 R. Laboratoire Pareva bærer ligeledes omkostningerne i forbindelse med den sag om foreløbige forholdsregler, der er registreret som sag T-347/18 R II.

5)

Den Franske Republik og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) bærer hver deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 285 af 13.8.2018.