23.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 432/40


Rettens dom af 17. oktober 2019 – Alliance Pharmaceuticals Ltd mod EUIPO – AxiCorp (AXICORP ALLIANCE)

(Sag T-279/18) (1)

(EU-varemærker - indsigelsessag - international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret - ordmærket AXICORP ALLIANCE - det ældre EU-ord- og EU-figurmærke ALLIANCE - relative registreringshindringer - artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001 - bevis for reel brug af de ældre varemærker - artikel 47, stk. 2, i forordning 2017/1001 - fortolkning af beskrivelsen af varer, der er anført på den alfabetiske fortegnelse, som ledsager Niceklassifikationen)

(2019/C 432/45)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alliance Pharmaceuticals Ltd (Chippenham, Det Forenede Kongerige) (ved M. Edenborough, QC)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved J. Crespo Carrillo og H. O’Neill, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: AxiCorp GmbH (Friedrichsdorf, Tyskland)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 7. februar 2018 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1473/2017-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Alliance Pharmaceuticals og AxiCorp.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 7. februar 2018 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1473/2017-5) vedrørende en indsigelsessag mellem Alliance Pharmaceuticals Ltd og AxiCorp GmbH annulleres, for så vidt som appelkammeret ikke gav medhold i den for det indgivne klage angående indsigelsesgrundene omfattet af artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning 2017/1001 angivne indsigelsesgrunde.

2)

I øvrigt frifindes EUIPO.

3)

EUIPO betaler sagsomkostningerne, herunder de nødvendige omkostninger afholdt af Alliance Pharmaceuticals i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved EUIPO.


(1)  EUT C 231 af 2.7.2018.