15.2.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 53/30


Rettens dom af 16. december 2020 — VP mod Cedefop

(Sag T-187/18) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - ansøgning om kontraktforlængelse på ubestemt tid - afgørelse om ikke-forlængelse - åbenbart urigtigt skøn - ret til at blive hørt - vedtægtens artikel 26 - ansvar - økonomisk skade - ikke-økonomisk skade)

(2021/C 53/39)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: VP (ved advokat L. Levi)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (ved M. Brugia, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne T. Bontinck og A. Guillerme)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Cedefop’s afgørelse af 12. maj 2017 om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat på ubestemt tid og, om fornødent, af afgørelsen af 1. december 2017 om afslag på sagsøgerens klage af 9. august 2017 over afgørelsen af 12. maj 2017, dels om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af disse afgørelser.

Konklusion

1)

Afgørelsen fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) af 12. maj 2017 om ikke at forlænge VP’s kontrakt som midlertidigt ansat annulleres.

2)

Afgørelsen af 1. december 2017 om afslag på VP’s klage annulleres.

3)

Cedefop betaler 30 000 EUR i erstatning for den økonomiske skade, som VP har lidt.

4)

Cedefop betaler 10 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som VP har lidt.

5)

I øvrigt frifindes Cedefop.

6)

Cedefop betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 166 af 14.5.2018.