9.3.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 77/42 |
Rettens dom af 22. januar 2020 – Litauen mod Kommissionen
(Sag T-19/18) (1)
(EGFL og ELFUL - udgifter udelukket fra finansiering - udgifter afholdt af Litauen - punktvise og faste finansielle korrektioner - udvikling af landdistrikterne - kontrolsystem i forbindelse med krydsoverensstemmelse - administrativ kontrol - kontrol på stedet - kvaliteten af kontrol - ansøgernes kvalitet - kunstigt skabte betingelser - omkostningernes rimelighed - udgifter afholdt inden for rammerne af projekter - risikoanalyse - risikofaktorer - forskelligheder i sanktionssystem, der ikke er foreskrevet i EU-retten - system til vurdering og pålæggelse af sanktioner for lempeligt - årlige, statistiske kontroloplysninger)
(2020/C 77/60)
Processprog: litauisk
Parter
Sagsøger: Republikken Litauen (ved R. Dzikovič, V. Vasiliauskienė, M. Palionis og A. Dapkuvienė, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Sauka, A. Steiblytė og J. Jokubauskaitė, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgeren: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, J. Pavliš, O. Serdula, J. Vláčil og S. Šindelková, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2014 af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2017, L 292, s. 61), for så vidt som Republikken Litauen herved blev pålagt en finansiel korrektion på 9 745 705,88 EUR for udgifter afholdt inden for rammerne af ELFUL og en finansiel korrektion på 546 351,91 EUR vedrørende udgifter afholdt inden for rammerne af EGFL og ELFUL.
Konklusion
1) |
Europa-Kommissionen frifindes. |
2) |
Republikken Litauen bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger. |
3) |
Den Tjekkiske Republik bærer sine egne omkostninger. |