Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 11. april 2019 –
Ryanair

(Sag C-646/18) ( 1 )

»Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – retligt samarbejde i civile sager – forordning (EU) nr. 1215/2012 – fastlæggelse af, hvilken ret der har kompetence til at påkende et krav om kompensation for en forsinket flyvning – artikel 26 – stiltiende værnetingsaftale – krav om sagsøgtes fremmøde«

Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – aftale om værneting – sagsøgtes fremmøde uden at gøre indsigelse mod kompetencen for den ret, for hvilken sagen er indbragt – begreb – sagsøgte har ikke afgivet indlæg eller givet fremmøde – udelukket

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012, art. 26, stk. 1)

(jf. præmis 21-24 samt konkl.)

Konklusion

Artikel 26, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse i en sag som den i hovedsagen omhandlede, hvor sagsøgte hverken har afgivet indlæg eller er fremmødt.


( 1 ) – EUT C 25 af 21.1.2019.