Sag C-619/18

Europa-Kommissionen

mod

Republikken Polen

»Fremskyndet procedure«

Sammendrag – Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 15. november 2018.

Retslig procedure – fremskyndet procedure – betingelser – omstændigheder, der begrunder en hurtig behandling – tvivl om en medlemsstats højeste retsinstans’ uafhængighed – adgang til at anvende denne procedure

(Art. 2 TEU; art. 267 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Domstolens procesreglement, art. 133, stk. 1)

I forbindelse med en anmodning om fremskyndet procedure, indgivet i sammenhæng med et traktatbrudssøgsmål anlagt som følge af Kommissionens tvivl med hensyn til en medlemsstats øverste domstols evne til – efter lovmæssige ændringer angående en nedsættelse af den alder, hvor medlemmerne af denne øverste domstol går på pension, og de betingelser, hvorunder disse dommere efter omstændighederne kan gives tilladelse til at fortsætte i deres embede efter denne alder – fortsat at træffe afgørelse under overholdelse af retssubjekternes grundlæggende ret til adgang til en uafhængig retsinstans, som sikret ved artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er kravet om dommeres uafhængighed en del af kerneindholdet af den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang, der har afgørende betydning som garant for beskyttelsen af samtlige de rettigheder, som borgerne afleder af EU-retten, og for bevarelsen af medlemsstaternes fælles værdier, der er nævnt i artikel 2 TEU, bl.a. retsstatsprincippet.

Derudover vil den usikkerhed, der således omgiver de anfægtede nationale bestemmelser, ligeledes kunne have betydning for funktionen af det retslige samarbejde, som omfatter den præjudicielle forelæggelsesmekanisme fastsat i artikel 267 TEUF, og som udgør kernen i Unionens domstolssystem, for hvilket de nationale domstoles uafhængighed og navnlig uafhængigheden for de retsinstanser, der træffer afgørelse i sidste instans, er afgørende.

Set i lyset af det foregående kan et hurtigt svar fra Domstolen i såvel Unionens som den pågældende medlemsstats interesse med hensyn til retssikkerheden fjerne den usikkerhed vedrørende grundlæggende spørgsmål om EU-retten, som navnlig vedrører eksistensen af eventuelle indgreb i de grundlæggende rettigheder, som sikres ved EU-retten, samt den betydning, som fortolkningen af EU-retten kan have med hensyn til selve sammensætningen af og funktionsmåden for den øverste domstol i denne medlemsstat.

(jf. præmis 19-22 og 25)