30.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 103/5


Appel iværksat den 10. august 2018 af PC til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 30. maj 2018 i sag T-664/16, PJ mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

(Sag C-531/18 P)

(2020/C 103/06)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: PC (ved Rechtsanwälte J. Lipinsky og C. von Donat)

De andre parter i appelsagen: PJ, Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Erdmann & Rossi GmbH

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Konklusionen i kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 30. maj 2018 i sag T-664/16 ophæves, og sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse.

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og intervenienten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel fremført tre anbringender.

1.

Tilsidesættelse af artikel 19, stk. 3, i statutten for Domstolen (sammenholdt med artikel 51, stk. 1, i Rettens procesreglement)

Konstateringen i den appellerede kendelse af, at det var ufornødent at træffe afgørelse om appellantens anmodning om udskiftning, beror på en i retlig henseende fejlagtig afvisning af søgsmålet i sag T-644/16, og en fejlagtig antagelse af, at forbindelsen mellem appellanten og sagsøgeren var relevant. Rettens afvisning af sagen var i strid med artikel 19, stk. 3, i statutten for Domstolen, idet den anvendte den i denne bestemmelse omhandlede forpligtelse, hvorefter partnerne »skal repræsenteres af en advokat«, forkert. Retten har overdrevet kravet til advokatens uafhængighed. Ordlyden af og meningen med artikel 19, stk. 3, i statutten for Domstolen er uforenelig med Rettens fortolkning. Der findes ikke støtte for Rettens fortolkning i retspraksis. Den er nemlig ikke forudsigelig og den tilsidesætter retssikkerhedsprincippet.

2.

Tilsidesættelse af artikel 19, stk. 3, i statutten for Domstolen (sammenholdt med artikel 51, stk. 1, i Rettens procesreglement)

Den appellerede kendelse tilsidesætter endvidere artikel 19, stk. 3, i statutten for Domstolen (sammenholdt med artikel 175, stk. 3, i Rettens procesreglement), for så vidt som Retten på baggrund af en fejlagtig anvendelse af denne bestemmelse fastslog, at indleveringen af anmodningen om udskiftning, skulle afvises, eftersom appellanten ikke var repræsenteret af en uafhængig advokat. Rettens fortolkning af kravet til advokatens uafhængighed kan hverken begrundes med henvisning til ordlyden af eller meningen med artikel 19, stk. 3, i statutten for Domstolen (sammenholdt med artikel 175, stk. 3, i Rettens procesreglement).

3.

Tilsidesættelse af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Den appellerede kendelse tilsidesætter chartrets artikel 47, stk. 1 og 2, for så vidt som Retten har fortolket begrebet om advokaters »uafhængighed« udvidende og ikke foretaget en ordlydsfortolkning af artikel 19, stk. 3, i statutten for Domstolen med det resultat, at appellantens ret til en effektiv retsbeskyttelse blev tilsidesat.