|
10.12.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 445/4 |
Appel iværksat den 13. august 2018 af Outsource Professional Services Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 31. maj 2018 i sag T-340/16, Flatworld Solutions Pvt Ltd mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-528/18 P)
(2018/C 445/05)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Outsource Professional Services Ltd (ved Rechtsanwalt A. Kempter)
De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Flatworld Solutions Pvt. Ltd
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 31. maj 2018 i sag T-340/16 ophæves. |
|
— |
Afgørelse truffet den 15. april 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO i sag nr. R 611/2015-4 opretholdes. |
|
— |
Flatworld Solutions Pvt. Ltd tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, som EU-varemærkets indehaver/efterfølgende indehaver/appellanten nødvendigvis har måttet afholde. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellen er baseret på Rettens tilsidesættelse af EU-retten, nemlig artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009 (1) om EF-varemærker, senest ændret ved Rådets forordning 2015/2424 (2).
Retten begik en retlig fejl, idet den fandt, at EU-varemærkets indehaver/tidligere indehaver handlede i ond tro, da denne indgav en ansøgning om registrering af varemærke nr. 006035547. Retten fejlfortolkede begrebet ond tro. Der er intet uhæderligt eller uetisk i at bruge beskrivende ord til at beskrive en forretning. Derfor var registreringen som varemærke ikke i ond tro.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2424 af 16.12.2015 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) (EUT 2015, L 341, s. 21).