201808030152050062018/C 294/463972018CJC29420180820DA01DAINFO_JUDICIAL20180615333421

Sag C-397/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social de Barcelona (Spanien) den 15. juni 2018 — Ana María Páez Juárez mod Nobel Plastiques Ibérica, S.A.


C2942018DA3310120180615DA0046331342

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Social de Barcelona (Spanien) den 15. juni 2018 — Ana María Páez Juárez mod Nobel Plastiques Ibérica, S.A.

(Sag C-397/18)

2018/C 294/46Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Social de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ana María Páez Juárez

Sagsøgt: Nobel Plastiques Ibérica, S.A.

Andre parter: Fondo de Garantía Salarial (FOGASA) og Ministerio Fiscal

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal arbejdstagere, der er kvalificerede som særligt sårbare over for bestemte risici, anses for personer med handicap som omhandlet i Rådets direktiv 2000/78/EF ( 1 ) af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, således som fortolket i Den Europæiske Unions Domstols praksis, når de som følge af deres personlige kendetegn eller kendte biologiske tilstand er særligt sårbare over for arbejdsrelaterede risici, og de af denne grund ikke kan bestride bestemte stillinger, eftersom disse udgør en risiko for deres eget eller andre personers helbred?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, rejses følgende spørgsmål:

2)

Udgør beslutningen om at afskedige en arbejdstager på grund af økonomiske, tekniske, organisatoriske og produktionsmæssige omstændigheder en direkte eller indirekte forskelsbehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78, når den pågældende person har fået anerkendt et handicap, for så vidt som vedkommende er særligt sårbar i forbindelse med bestridelsen af bestemte stillinger som følge af hendes fysiske lidelser, og af denne grund har vanskeligt ved at nå de produktivitetsniveauer, som er påkrævede for ikke at være kandidat til at blive afskediget?

3)

Udgør beslutningen om at afskedige en arbejdstager på grund af økonomiske, tekniske, organisatoriske og produktionsmæssige omstændigheder en direkte eller indirekte forskelsbehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78, når den pågældende person har fået anerkendt et handicap, for så vidt som det er blevet anerkendt, at vedkommende er særligt sårbar i forbindelse med bestridelsen af bestemte stillinger som følge af hendes fysiske lidelser, og beslutningen — blandt andre vurderingskriterier — træffes under hensyntagen til alsidigheden i samtlige stillinger, herunder dem, som personen med handicap ikke kan bestride?

4)

Udgør beslutningen om at afskedige en arbejdstager på grund af økonomiske, tekniske, organisatoriske og produktionsmæssige omstændigheder en indirekte forskelsbehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78, når den pågældende person har fået anerkendt et handicap, og det dermed er blevet anerkendt, at vedkommende er særligt sårbar i forbindelse med bestridelsen af bestemte stillinger som følge af hendes fysiske lidelser, der har medført lange perioder med fravær eller sygeorlov forud for afskedigelsen[,] og beslutningen — blandt andre vurderingskriterier — træffes på grundlag af den pågældende arbejdstagers fravær?


( 1 ) – EFT 2000, L 303, s. 16.