Sag C-270/18: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 19. april 2018 — UPM France mod Premier ministre og Ministre de l’Action et des Comptes publics
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 19. april 2018 — UPM France mod Premier ministre og Ministre de l’Action et des Comptes publics
(Sag C-270/18)
2018/C 211/22Processprog: franskDen forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: UPM France
Sagsøgte: Premier ministre og Ministre de l’Action et des Comptes publics
Præjudicielle spørgsmål
1 |
Skal bestemmelserne i artikel 21, stk. 5, tredje afsnit, i direktivet ( 1 ) fortolkes således, at den fritagelse, som medlemsstaterne kan lade mindre elektricitetsproducenter være omfattet af, forudsat at de beskatter de energiprodukter, som anvendes til at fremstille denne elektricitet, kan resultere i en situation som den, der er beskrevet i punkt 7 i nærværende afgørelse, for perioden forud for den 1. januar 2011, hvor Frankrig, som direktivet hjemler mulighed for, endnu ikke havde indført nogen national endelig forbrugsafgift på elektricitet og dermed heller ikke nogen fritagelse for denne afgift for mindre elektricitetsproducenter? |
2 |
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, hvordan skal bestemmelserne i direktivets artikel 14, stk. 1, litra a), og bestemmelserne i direktivets artikel 21, stk. 5, tredje afsnit, kombineres for mindre elektricitetsproducenter, som anvender den elektricitet, som de fremstiller, til deres aktiviteter? Indebærer bestemmelserne en minimumsbeskatning som følge af enten beskatningen af den fremstillede elektricitet, men med fritagelse for den anvendte naturgas, eller en fritagelse for afgift på selve fremstillingen af elektricitet, idet staten således er forpligtet til at beskatte den anvendte naturgas? |
( 1 ) – Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283, s. 51).