30.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 152/14


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Oradea (Rumænien) den 8. februar 2018 — CV mod DU

(Sag C-85/18)

(2018/C 152/15)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Judecătoria Oradea

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CV

Sagsøgt: DU

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal begrebet barnets sædvanlige opholdssted i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003 (1) fortolkes således, at det sædvanlige opholdssted svarer til det sted, hvor barnet i en vis grad er integreret i et socialt og familiært miljø, uanset at der foreligger en retsafgørelse fra en anden medlemsstat, der er truffet efter barnets flytning med faren til den medlemsstat, hvor den mindreårige er integreret i det sociale og familiære miljø? Eller skal bestemmelserne i artikel 13 i forordning nr. 2201/2003, hvorefter kompetencen er baseret på barnets aktuelle opholdssted, finde anvendelse i dette tilfælde?

2)

Er det relevant for fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted, at den mindreårige er statsborger i den medlemsstat, hvori han har etableret sig med sin far, når forældrene kun er rumænske statsborgere?


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.11.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT 2003, L 338, s. 1).