9.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 123/12


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Darmstadt (Tyskland) den 11. januar 2018 — TopFit e.V. og Daniele Biffi mod Deutscher Leichtathletikverband e.V.

(Sag C-22/18)

(2018/C 123/17)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Darmstadt

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: TopFit e.V. og Daniele Biffi

Sagsøgt: Deutscher Leichtathletikverband e.V.

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 18, 21 og 165 TEUF fortolkes således, at bestemmelsen i et regelsæt for atletik, som et idrætsforbund i en medlemsstat har opstillet, og hvorefter en person kun kan deltage i nationale mesterskaber, såfremt vedkommende er statsborger i den pågældende medlemsstat, udgør ulovlig forskelsbehandling?

2)

Skal artikel 18, 21 og 165 TEUF fortolkes således, at et idrætsforbund udsætter amatørsportsudøvere, der ikke er statsborgere i medlemsstaten, for ulovlig forskelsbehandling, når forbundet ganske vist giver dem adgang til at deltage i nationale mesterskaber men kun lader dem starte »uden for« en konkurrence eller »uden medregning« af deres resultat og ikke lader dem deltage i finaler?

3)

Skal artikel 18, 21 og 165 TEUF fortolkes således, at et idrætsforbund udsætter amatørsportsudøvere, der ikke er statsborgere i medlemsstaten, for ulovlig forskelsbehandling, når forbundet udelukker dem fra tildeling af nationale titler og placeringer i konkurrencer?