|
9.4.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 123/10 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 3. januar 2018 — Jochen Eisenbeis som kurator for JUREX GmbH mod Bundeszentralamt für Steuern
(Sag C-5/18)
(2018/C 123/14)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Jochen Eisenbeis som kurator for JUREX GmbH
Sagsøgt: Bundeszentralamt für Steuern
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Er forkyndelse af dokumenter i henhold til offentligretlige bestemmelser (retspleje- og lovregler, der gælder for administrativ forkyndelse — postlovens § 33, stk. 1) en tjeneste, der er omfattet af befordringspligten, i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 (1) (postdirektivet)? |
|
2) |
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er en erhvervsdrivende, der foretager forkyndelse af dokumenter i henhold til offentligretlige bestemmelser, en »befordringspligtig virksomhed« som omhandlet i artikel 2, nr. 13), i direktiv 97/67/EF af 15. december 1997, som helt eller delvist opfylder befordringspligten, og er disse tjenester fritaget for afgift i henhold til artikel 132, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem? |
(1) Europa-parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15.12.1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EFT 1998, L 15, s. 14).