Forenede sager C-682/18 og C-683/18
Frank Peterson
mod
Google LLC m.fl.
og
Elsevier Inc.
mod
Cyando AG
(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof)
Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. juni 2021
»Præjudiciel forelæggelse – intellektuel ejendomsret – ophavsret og beslægtede rettigheder – tilrådighedsstillelse og forvaltning af en videodelingsplatform eller en hosting- og fildelingsplatform – operatørens ansvar for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, der begås af brugerne af dennes platform – direktiv 2001/29/EF – artikel 3 og artikel 8, stk. 3 – begrebet »overføring til almenheden« – direktiv 2000/31/EF – artikel 14 og 15 – betingelser for ansvarsfritagelse – manglende kendskab til konkrete krænkelser – underretning om sådanne krænkelser som betingelse for nedlæggelse af forbud«
Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – formål
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11 og art. 17, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, 3., 9., 10., 23. og 31. betragtning)
(jf. præmis 63-65)
Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – overføring til almenheden – begreb – operatør af en videodelingsplatform eller af en hosting- og fildelingsplatform – ulovlig tilrådighedsstillelse for almenheden af beskyttet indhold, som foretages af brugerne af denne platform – ikke omfattet – undtagelse – rækkevidde
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29, art. 3, stk. 1)
(jf. præmis 66-75, 77-86 og 92-102 samt domskonkl. 1)
Tilnærmelse af lovgivningerne – elektronisk handel – direktiv 2000/31 – ansvar for udbydere af formidlingsydelser – anvendelsesområde – ansvar for en operatør af en videodelingsplatform eller af en hosting- og fildelingsplatform for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, der begås af brugerne af dennes platform – omfattet – betingelse – manglende kendskab til konkrete krænkelser
[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31, art. 14, stk. 1, litra a)]
(jf. præmis 106, 107, 109, 111, 112, 114 og 116-118 samt domskonkl. 2)
Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2001/29 – harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet – retsmidler – mulighed for, at indehaveren af en ophavsret eller en beslægtet rettighed kan kræve nedlagt forbud over for operatøren af en onlineplatform – platform, der anvendes af tredjemand til at krænke indehaverens rettighed, uden at operatøren har kendskab hertil – lovlighed – betingelse – efterprøvelse påhviler den nationale ret
[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 11. art. 16 og art. 17, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31, art. 14, stk. 1, litra a), og direktiv 2001/29, art. 8, stk. 3]
(jf. præmis 128-130, 133 og 136-143 samt domskonkl. 3)
Resumé
På EU-rettens nuværende udviklingstrin foretager operatører af onlineplatforme i princippet ikke selv overføring til almenheden af det ophavsretligt beskyttede indhold, som deres brugere ulovligt stiller til rådighed online
Disse operatører foretager imidlertid en sådan overføring i strid med ophavsretten, hvis de ud over den blotte tilrådighedsstillelse af platformen bidrager til at give almenheden adgang til dette indhold
I den tvist, der lå til grund for den første sag (sag C-682/18), havde musikproducenten Frank Peterson anlagt sag mod YouTube og dennes retlige repræsentant Google ved de tyske domstole vedrørende den omstændighed, at der i 2008 var blevet stillet flere fonogrammer, hvortil han hævdede at have forskellige rettigheder, til rådighed online på YouTube. Denne tilrådighedsstillelse blev foretaget af brugerne af platformen uden Frank Petersons tilladelse. Der var tale om musikstykker fra kunstneren Sarah Brightmans album A Winter Symphony og private lydoptagelser, der var foretaget under denne kunstners turné »Symphony Tour«.
I den tvist, der lå til grund for den anden sag (sag C-683/18), havde forlaget Elsevier anlagt sag mod Cyando ved de tyske domstole vedrørende den omstændighed, at der i 2013 var blevet stillet forskellige værker, hvortil Elsevier havde enerettigheder, til rådighed online på Cyandos hosting- og fildelingsplatform »Uploaded«. Denne tilrådighedsstillelse blev foretaget af brugerne af platformen uden Elseviers tilladelse. Der var tale om værkerne Gray’s Anatomy for Students, Atlas of Human Anatomy og Campbell-Walsh Urology, som kunne tilgås på Uploaded via linksamlingerne rehabgate.com, avaxhome.ws og bookarchive.ws.
Disse to sager blev indbragt for Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland), som forelagde Domstolen flere præjudicielle spørgsmål, idet Domstolen blev anmodet om bl.a. at præcisere, hvilket ansvar operatører af onlineplatforme kan ifalde med hensyn til de ophavsretligt beskyttede værker, som deres brugere ulovligt gør tilgængelige online på disse platforme.
Domstolen undersøgte spørgsmålet om dette ansvar i lyset af den ordning, der fandt anvendelse på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, og som fulgte af direktiv 2001/29 om ophavsret ( 1 ), direktiv 2000/31 om elektronisk handel ( 2 ) og direktiv 2004/48 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder ( 3 ). De forelagte præjudicielle spørgsmål vedrørte ikke den ordning, der trådte i kraft efter tidspunktet for de faktiske omstændigheder, og som er indført ved direktiv 2019/790 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked ( 4 ).
Domstolen (Store Afdeling) fastslog i sin dom bl.a., at operatører af onlineplatforme på EU-rettens nuværende udviklingstrin ikke selv foretager en overføring til almenheden af det ophavsretligt beskyttede indhold, som brugerne ulovligt stiller til rådighed online, medmindre disse operatører ud over den blotte tilrådighedsstillelse af platformen bidrager til at give almenheden adgang til et sådant indhold i strid med ophavsretten. Domstolen fastslog i øvrigt, at disse operatører kan være omfattet af en ansvarsfritagelse som omhandlet i direktiv 2000/31 om elektronisk handel under forudsætning af, at de ikke spiller en aktiv rolle, som giver dem kendskab til og kontrol over det indhold, der er uploadet på deres platform.
Domstolens bemærkninger
For det første undersøgte Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt operatøren af en videodelingsplatform eller af en hosting- og fildelingsplatform, på hvilken brugere ulovligt kan stille beskyttet indhold til rådighed for almenheden, under omstændigheder som de i hovedsagerne omhandlede selv foretager »overføring til almenheden« af dette indhold som omhandlet i direktiv 2001/29 om ophavsret ( 5 ). Domstolen henviste indledningsvis til formålene med og definitionen af begrebet »overføring til almenheden« og de supplerende kriterier, der skal tages hensyn til i forbindelse med den individualiserede vurdering, som dette begreb indebærer.
Blandt disse kriterier fremhævede Domstolen således den afgørende rolle, som platformoperatøren spiller, og det forhold, at dennes handling er bevidst. Denne operatør foretager nemlig en »overføring«, når den pågældende med fuldt kendskab til konsekvenserne af sine handlinger medvirker til at give sine kunder adgang til et beskyttet værk, og navnlig når disse kunder i princippet ikke ville have haft adgang til værket, hvis vedkommende ikke havde foretaget denne handling.
I denne sammenhæng fastslog Domstolen, at operatøren af en videodelingsplatform eller en hosting- og fildelingsplatform, på hvilken brugere ulovligt kan stille beskyttet indhold til rådighed for almenheden, ikke foretager »overføring til almenheden« af dette indhold som omhandlet i direktivet om ophavsret, medmindre den pågældende ud over den blotte tilrådighedsstillelse på platformen giver almenheden adgang til et sådant indhold i strid med ophavsretten.
Dette er navnlig tilfældet, når denne operatør har konkret kendskab til, at der ulovligt stilles beskyttet indhold til rådighed på den pågældendes platform, og undlader straks at slette dette indhold eller blokere adgangen hertil, eller når den nævnte operatør, selv om den pågældende ved eller burde vide, at brugerne af den pågældendes platform generelt stiller det beskyttede indhold ulovligt til rådighed for almenheden via vedkommendes platform, undlader at gennemføre de passende tekniske foranstaltninger, som kan forventes af en normalt påpasselig operatør, der befinder sig i denne situation, for på en troværdig og effektiv måde at imødegå krænkelser af ophavsretten på denne platform, eller når den pågældende deltager i udvælgelsen af det beskyttede indhold, der ulovligt overføres til almenheden, stiller værktøjer til rådighed på sin platform, der specifikt har til formål at foretage ulovlig deling af et sådant indhold, eller bevidst fremmer en sådan deling, hvilket kan godtgøres ved den omstændighed, at operatøren har valgt en økonomisk model, der tilskynder brugerne af den pågældendes platform til at foretage ulovlig overføring til almenheden af beskyttet indhold herpå.
For det andet tog Domstolen stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en operatør af en onlineplatform kan være omfattet af den ansvarsfritagelse, der er fastsat i direktiv 2000/31 om elektronisk handel ( 6 ), i forhold til det beskyttede indhold, som brugerne ulovligt overfører til almenheden via den pågældendes platform. I denne sammenhæng undersøgte Domstolen, om den rolle, som denne operatør udøver, er neutral, dvs. om den pågældendes adfærd udelukkende er teknisk, automatisk og passiv, hvilket indebærer, at vedkommende ikke har kendskab til eller kontrol over det indhold, der oplagres, eller om den nævnte operatør tværtimod har spillet en aktiv rolle, som giver den pågældende kendskab til eller kontrol over dette indhold. I denne henseende fastslog Domstolen, at denne operatør kan være omfattet af ansvarsfritagelsen, for så vidt som den pågældende ikke har spillet en aktiv rolle, som kan give den pågældende kendskab til eller kontrol over det indhold, der er uploadet på den pågældendes platform. Domstolen præciserede på dette punkt, at en sådan operatør for at være udelukket fra den ansvarsfritagelse, der er fastsat i dette direktiv, skal have kendskab til konkrete ulovlige handlinger, som dennes brugere har foretaget med hensyn til det beskyttede indhold, der er blevet uploadet på den pågældendes platform.
For det tredje præciserede Domstolen de betingelser, hvorunder rettighedshavere i henhold til direktiv 2001/29 om ophavsret ( 7 ) kan opnå udstedelse af retslige påbud over for operatører af onlineplatforme. Domstolen var således af den opfattelse, at dette direktiv ikke er til hinder for, at indehaveren af en ophavsret eller en beslægtet rettighed i henhold til national ret kun kan få nedlagt forbud over for operatøren, hvis tjeneste er blevet anvendt af tredjemand til at krænke den pågældendes rettigheder, uden at denne operatør har haft kendskab hertil som omhandlet i direktiv 2000/31 om elektronisk handel ( 8 ), hvis denne operatør inden indledningen af den retslige procedure har modtaget underretning om denne krænkelse og ikke straks har grebet ind for at fjerne det pågældende indhold eller blokere adgangen hertil og for at sikre, at sådanne krænkelser ikke gentager sig.
Det tilkommer imidlertid de nationale retter ved anvendelsen af en sådan betingelse at sikre sig, at denne betingelse ikke fører til, at det faktiske ophør af krænkelsen forsinkes, således at indehaveren påføres uforholdsmæssige skader.
( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT 2001, L 167, s. 10).
( 2 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) (EFT 2000, L 178, s. 1).
( 3 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29.4.2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT 2004, L 157, s. 45, berigtiget i EUT 2004, L 195, s. 16).
( 4 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17.4.2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT 2019, L 130, s. 92). Dette direktiv indfører for operatører af onlineplatforme en særlig ansvarsordning for de værker, som brugerne af deres platforme ulovligt gør tilgængelige online. Dette direktiv, der skulle gennemføres af hver enkelt medlemsstat i national ret senest den 7.6.2021, pålægger bl.a. disse operatører at indhente en tilladelse fra rettighedshaverne, f.eks. ved at indgå en licensaftale vedrørende de værker, som brugerne af deres platform gør tilgængelige online.
( 5 ) – Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29 om ophavsret. I henhold til denne bestemmelse tillægger medlemsstaterne ophavsmænd eneret til at tillade eller forbyde trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af deres værker, herunder tilrådighedsstillelse af deres værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt.
( 6 ) – Artikel 14, stk. 1, i direktiv 2000/31 om elektronisk handel. I henhold til denne bestemmelse sikrer medlemsstaterne, at tjenesteyderen i tilfælde af levering af en informationssamfundstjeneste, som består i oplagring af information leveret af en tjenestemodtager, ikke pådrager sig ansvar for information oplagret på anmodning af en tjenestemodtager, forudsat at tjenesteyderen ikke har konkret kendskab til den ulovlige aktivitet eller information og, for så vidt angår erstatningskrav, ikke har kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller information fremgår, eller at tjenesteyderen fra det øjeblik, hvor han får et sådant kendskab, straks tager skridt til at fjerne informationen eller hindre adgangen til den.
( 7 ) – Artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29 om ophavsret. I henhold til denne bestemmelse sikrer medlemsstaterne, at rettighedshaverne kan kræve nedlagt forbud over for mellemmænd, hvis tjenester anvendes af tredjemand til at krænke ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder.
( 8 ) – Artikel 14, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/31 om elektronisk handel.