23.9.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 319/20


Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 15. juli 2019 — Galeria Parque Nascente-Exploração de Espaços Comerciais SA mod Autoridade Tributária e Aduaneira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD) — Portugal)

(Sag C-438/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater - direktiv 90/434/EØF - artikel 4 og 11 - direktiv 2009/133/EF - artikel 4 og 15 - såkaldt »omvendt« fusion - beskatningsordning, der i tilfælde af såkaldt »omvendt« fusion indebærer, at udgifter afholdt af moderselskabet til et lån optaget af dette selskab til køb af det overtagende datterselskabs aktier, der er fradragsberettigede for dette moderselskab, anses for ikke at være fradragsberettigede for dette datterselskab)

(2019/C 319/22)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa — CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Galeria Parque Nascente-Exploração de Espaços Comerciais SA

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Konklusion

Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2006/98/EF af 20. november 2006, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som indebærer, at det overtagende selskab ikke kan fradrage udgifter, som var skattemæssigt fradragsberettigede for det overtagne selskab inden fusionen af disse to selskaber, og som ville have været fradragsberettigede, såfremt denne fusion ikke havde fundet sted.


(1)  EUT C 139 af 10.9.2018.